Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Lyongade

Distriktspsykiatrisk Center i Lyongade tilbyder ambulant psykiatrisk behandling.
Modelfoto.
Centret er primært for patienter med skizofreni, psykoser, maniodepresiv sygdom eller svær depression.

Behandlingen

Centret tilbyder en bredere og mere alsidig behandling end den, som kan gives af en psykolog, praktiserende læge eller privatpraktiserende psykiater.

Således samarbejder flere forskellige faggrupper - læger, psykologer, ernæringseksperter m.fl. - om at give dig en varieret og relevant behandling med udgangspunkt i din situation og dine behov. Vi tilbyder en række behandlingstilbud og aktiviteter, som kan hjælpe dig til at leve så godt som muligt med din sygdom.

Behandlingen kan foregå som individuelle samtaler eller som gruppeaktiviteter.

Behandlingen foregår typisk i centret, men kan efter behov også foregå i dit hjem.

Gruppeaktiviteter
Vi har følgende gruppeaktiviteter:

  • Maleri og tegning
  • Svømning
  • Café og aftenklub
  • Fisketure
  • Kultur
  • Undervisning i psykiske lidelser

Kontaktperson og læge
Som patient bliver du tilknyttet en fast kontaktperson og en fast læge. Kontaktpersonen er din primære behandler og har kontakt til din egen læge og evt. andre behandlere.

Lægen står for din medicinske behandling. Denne justeres mindst en gang hver sjette måned eller hyppigere efter behov.

I særlige tilfælde fungerer lægen både som læge og som kontaktperson.

Henvisning og ventetid
Henvisning kan ske via egen læge, privatpraktiserende psykiater, andet hospital eller andet distriktpsykiatrisk center.

Der kan i perioder være ventetid til den første samtale.

Læs om ventetid i psykiatrien

Pårørendeundervisning
For nogle pårørende kan det være en hjælp at have viden om psykisk sygdom. Interesserede pårørende kan få undervisning i psykiske lidelser på Psykiatrisk Center Amager på Digevej.

Læs mere om pårørendeundervisning

Brugerråd
I centret findes et brugerråd, hvor patienter, pårørende og personale er repræsenteret. Her er det muligt at fremsætte ønsker og synspunkter om centret. Der er valg til brugerrådet én gang om året.

Personale
Personalet er tværfagligt sammensat for at kunne give den mest fyldestgørende behandling. Derfor er der ansat en læge, en sygeplejerske, en psykolog, en socialrådgiver, en socialpædagog en ernærings- og husholdningsøkonom samt en sekretær.

Rygepolitik
Distriktspsykiatrisk Center Lyongade er røgfrit miljø.




Redaktør
Psykiatrisk Center Amager
E-mail: