Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Aktindsigt

Retten til aktindsigt vedrører din ret til at få at vide, hvad der står om dig i din patientjournal.
Du har som hovedregel ret til aktindsigt i din egen journal. Retten til aktindsigt omfatter hele journalen.
Forældre (forældremyndighedsindehavere) har som hovedregel ret til aktindsigt i barnets journal.
Hvis du er værge for en patient, og værgemålet vedrører helbredsforhold, har du også mulighed for at få aktindsigt.

Hvilke oplysninger har du krav på?

Du kan få oplyst

  • hvilke oplysninger, der findes om dig eller den, du repræsenterer 
  • hvad der er formålet med at have oplysningerne 
  • hvem, der vil modtage oplysningerne, og  hvorfra oplysningerne stammer.

Du kan som regel få en kopi af journalen, og ofte vil du blive tilbudt en samtale med personalet, så de kan hjælpe med at forklare, hvad der står i journalen. Det kan også være med til at forebygge eventuelle misforståelser.

I hvilke tilfælde kan du blive nægtet hel eller delvis aktindsigt?
Du har ikke krav på aktindsigt i journaloplysninger, der er skrevet før 1. januar 1987. Lægen kan dog vurdere, om du kan få oplysningerne alligevel.

Der kan ikke ske nægtelse eller begrænsning af aktindsigt, hvad angår perioden efter 1. januar 2010. Hvad angår journalmateriale fra tiden før 1. januar 2010, vil din ret til aktindsigt i nogle tilfælde kunne begrænses, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt af afgørende hensyn til dig selv eller andre privatpersoner. Specielt for psykiatriske patienter gælder, at lægen kan afslå at give dig aktindsigt, hvis der er afgørende hensyn at tage til din udsigt til at få det bedre af den behandling, der er iværksat. I de fleste tilfælde vil du så få aktindsigt på et senere tidspunkt, når du har det bedre.

Forældre (forældremyndighedsindehavere) kan afskæres fra aktindsigt, hvis meget tungtvejende hensyn til barnet kræver det.

Såfremt du får afslag på hel eller delvis aktindsigt, skal lægen begrunde afslaget og give dig klagevejledning.

Tidsfrister
Når du beder om aktindsigt i din journal skal hospitalet snarest muligt tage stilling til, om du kan få aktindsigt, og om aktindsigten skal gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af journalen på stedet, eller ved, at der udleveres en kopi.

Hvis hospitalet ikke inden 10 dage efter modtagelse af din anmodning om aktindsigt har imødekommet eller afslået din anmodning, skal hospitalet underrette dig om, hvad grunden er til at du ikke har fået besked, samt hvornår du kan forvente at modtage en afgørelse. Dette kan for eksempel være nødvendigt, hvis din journal er meget omfangsrig, hvis der er meget travlt på afdelingen, eller hvis det vil tage tid at vurdere, om lægen kan udlevere journaloplysningerne.

Såfremt du ønsker en kopi, kan der i nogle tilfælde forlanges betaling herfor.

Mindreårige
Hvis du er mindreårig og er fyldt 15 år, har du som hovedregel selv ret til aktindsigt - også hvis dine forældre ikke ønsker det.

Dine forældre (hvis de har forældremyndigheden) kan også få aktindsigt i din journal, med mindre der er særlige hensyn at tage til dig.

For eksempel kan dine forældre ikke få aktindsigt i journaloplysninger, der drejer sig om prævention, abortindgreb eller behandling for kønssygdomme.

Dine forældre kan heller ikke få aktindsigt i oplysninger, du har givet om dine forældre, hvis det kan skade jeres forhold, at de får disse oplysninger.

Aktindsigt i afdøde personers journal
Er du nær pårørende til en afdød patient, har du ikke krav på at få aktindsigt i journalen.

Du kan derimod få oplysninger om din nære pårørendes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, hvis det må antages ikke at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Denne information vil oftest blive givet i form af en samtale med lægen.

I nogle særlige tilfælde kan det være muligt at få delvis aktindsigt. Det drejer sig om situationer, hvor de pårørende f.eks. udtrykker skepsis til den behandling, patienten har modtaget, hvis de har en interesse i at forstå patientens selvmord, eller hvis der eventuelt skal rejses en klagesag.

Da der ikke er tale om egentlig aktindsigt, gælder 10-dages fristen ikke i sådanne sager.

Klagemuligheder
Hvis du får afslag på aktindsigt, kan du klage til  Patientombuddet