Psykiatrisk skadestue i Psykiatrisk Center Nordsjælland - 2622
Skadestuen er beliggende i Hillerød.
Psykiatrisk skadestue er åben døgnet rundt for alle, der har brug for akut psykiatrisk hjælp.
Man kan henvende sig direkte fra gaden eller efter henvisning fra læge.
Man har også mulighed for at henvende sig telefonisk for at få vejledning/hjælp af personalet.Telefon: 48 29 32 88
Modtagelse/plejepersonaleAlle patienter, der henvender sig i skadestuen, vil primært få kontakt med plejepersonale, som bl.a. vil indhente basisoplysninger (f.eks. om årsag til henvendelse) samt efter skøn foretage nødvendig observation af den somatiske tilstand (f.eks. måling af puls, BT eller temperatur).
Plejepersonalet vil så vidt det er muligt orientere om evt. ventetid på lægesamtale.
Telefoniske henvendelser fra patienter vedrørende råd og vejledning vil døgnet igennem blive stillet om til skadestuen og primært blive søgt besvaret af plejepersonalet.
LægeAlle patienter, der henvender sig i psykiatrisk skadestue skal vurderes af vagthavende læge Patienter, der har overnattet i psykiatrisk skadestue med henblik på observation, vurderes og visiteres dagen efter.
Medicinudlevering/behandling i psykiatrisk skadestuePsykiatrisk skadestue varetager ikke kontinuerlig antabusudlevering, eller fast udlevering af anden medicin. I enkeltstående tilfælde udleveres, efter aftale med behandlingsansvarlig læge, ordineret medicin til ambulante patienter, hvor dette f.eks. kan afværge indlæggelse.
Der kan fra psykiatrisk skadestue ikke udleveres Metadon.
Der kan, som hovedregel ej heller udleveres benzodiazepiner eller andre præparater med misbrugspotentiale fra skadestuen.
Man vil som hovedregel ikke udstede recept til patienter i skadestuen. Baggrunden herfor er, at receptpligtig medicin fortrinsvis bør udstedes af den behandlende psykiater eller patientens egen læge.
Stærkt og trygt læringsmiljø for social- og sundhedsassistentelever på afsnit 81.
Ph.d.-studerende Andrea Raballo, Psykiatrisk Center Hvidovre, vinder EPA-pris for unge psykiatere.
Det samlede merforbrug på 28 millioner i 2009 betyder, at især tre centre skal gennem større omstillinger over de næste to år.