Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Job og uddannelse

De tre store specialområder dobeltdiagnosebahandling, retspsykiatri og specialiceret rehabilitering giver gode udviklingsmuligheder, og efteruddannelse og tilrettelagte uddannelsesforløb anvendes som personalepolitiske aktiver.
Centrets uddannelsesaktiviteter foregår i klinikken, på temadage, i studiekredse, i projektgrupper, på seminarer, kurser og studierejser. Det styrende for indholdet i uddannelsesplanlægningen er overvejelser om centrets udvikling på kort og langt sigt. Uddannelsesaktiviteterne sigter på at kvalificere medarbejderne til de krav, der er til de enkelte faggrupper.

Nyansat personale introduceres til Psykiatrisk Center Sct. Hans gennem et introduktionskursus over 1-4 dage. Indholdet af kurset er dels en fælles introduktion af 1 dags varighed og dels en fagspecifik introduktion. Der orienteres generelt om Psykiatrisk Center Sct. Hans, personalepolitik, sikkerhedspolitik, personale- og kvalitetsudvikling, akkreditering, patientsikkerhed og intranet. Derudover undervises i brandbekæmpelse, EPJ (elektronisk patientjournal), hjertestopbehandling, dokumentation af sygeplejen, EPJ-medicin, gennemgang af væsentlige vejledninger for læger og medicinsk pædagogik for læger.