Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Undersøgelse og behandling

Psykiatrisk Center Sct. Hans er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.
Centret er organiseret i 3 kliniske afdelinger:

Afdeling L: Specialiseret rehabilitering

Afdeling M: Psykisk lidelse og misbrug (dobbeltdiagnose)

Afdeling R: Retspsykiatri

Hovedgruppen af patienter har diagnosen skizofreni og mange har en dobbeltdiagnose (dual diagnosis), idet de foruden psykosen har et misbrug (alkohol og/eller stoffer). Mange har svære adfærdsforstyrrelser og ofte intet socialt netværk eller bolig.

I behandlingstilbuddene indgår medikamentel behandling, psykologiske undersøgelser og behandling, terapeutisk behandling i form af kognitiv miljøterapi og social færdighedstræning, ergoterapi, fysioterapi og botræning i udslusningsboliger. Derudover er der en række tilbud som undervisning, sport, kreative aktiviteter og patientklub.

Patienten skal opleve indlæggelsen som sammenhængende og koordineret, derfor tilrettelægger vi indlæggelsesforløbet og udskrivningen ud fra den enkelte patients behov og i samarbejde med patienten og de socialpsykiatriske instanser. Hver patient får en behandlingsansvarlig læge ved indlæggelsen, og vi koordinerer behandling og pleje i tværfaglige teams eller udfra kontaktpersonordningen, som betyder, at hver patient har én eller to kontaktpersoner fra plejeområdet.

I centrets Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri udføres psykiatrisk grundforskning og klinisk forskning i samarbejde med de psykiatriske afdelinger.




Redaktør
Susanne Schneider
E-mail: 6aYdk3j.A2VXwmwkA@jXn.regionh.dk