Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

For sagsbehandlere

Kommunen visiterer, samt rådgiver og vejleder i forhold til at finde de relevante sociale tilbud.

Hvis kommunen visiterer borgeren til et regionalt bo- , aktivitets- eller beskæftigelsestilbud for sindslidende, sender kommunen anmodning om plads til Region Hovedstadens Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri vurderer herefter, om den pågældendes behov kan varetages på tilbuddet. I en række tilfælde har borgeren besøgt tilbuddet inden kommunen visiterer til det.

Region Hovedstadens Psykiatri giver, senest 2 måneder efter at kommunens anmodninger er modtaget, svar på, om borgeren tilhører målgruppen. Tilhører borgeren målgruppen tilbydes vedkommende plads eller sættes på venteliste. Kommunen vil blive kontaktet af tilbuddet når der er plads til borgeren.

Når borgeren har fået anvist plads på ét socialt tilbud, er det Region Hovedstadens Psykiatris opgave at udarbejde en individuel plan for opholdet. Den individuelle plan tager udgangspunkt i kommunens handleplan, der beskriver formålet med ophold på det sociale tilbud.

Hvor henvender jeg mig som sagsbehandler?
Sagsbehandleren sender kommunens sagsakter til Administrationen i Region Hovedstadens Psykiatri, på nedenstående adresse:

Region Hovedstadens Psykiatri
Kristineberg 3
2100 København Ø
Tlf. 4511 2000
Fax. 4511 2007
E-mail: psykiatri@psv.regionh.dk

Huskeliste:

Til vurdering af, om borgeren matcher tilbuddet målgruppe, har Region Hovedstadens Psykiatri behov for en række oplysninger. Nedenstående huskeliste beskriver de områder der bør være belyst i sagsakterne.

Sociale forhold:
  • Den aktuelle situation (årsagen til denne anmodning)
  • Social historie (familieforhold, skolegang, netværk og sociale relationer, aktuelle boligforhold)
  • Aktuelt dagtilbud
  • Evt. domme


Helbredsmæssige forhold:

  • Diagnoser
  • Resumé af sygehistorie
  • Status vedr helbredsforhold/handicap (herunder allergier)
  • Medicin (hvilken medicin, og mod hvad)
  • Aktuel behandling ( psykiatrisk-, psykologisk-behandling, fysioterapi)
  • Syn (normalt, let svækket, stærkt svækket eller blind)
  • Hørelse (normal, let svækket, stærkt svækket eller blind)
  • Evt. misbrugsproblemer (type af misbrug, behandling)

Vedlæg relevante udskrivningspapirer, helbredserklæringer, speciallægeerklæringer, neurologiske erklæringer


Funktionsniveau, hjælpebehov og udviklingsmuligheder:

  • Problemfrit (uden støtte)?
  • Vejledning?
  • Støtte?
  • Fuld hjælp?


Herudover vurderes om der i den konkrete situation er udviklingsmuligheder.

Huskelisten kommer desuden ind på borgerens støttebehov og udviklingsmuligheder i forhold til ADL (almindelig daglig livsførelse), kost, helbred, psyke, færden udenfor hjemmet og økonomi.

Hent huskelisten i boksen til højre.




Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail: