Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Praktikant på Solvang

"Det er vigtig at vide hvem du selv er, og at du vil arbejde med netop denne gruppe mennesker. Du skal have lyst til at hjælpe andre i deres videre udvikling. Og så skal du ikke være bange for at kaste dig ud i tingene, og selv være opsøgende. For du får ikke tingene serveret på Solvang", lyder pædagogstuderende på Solvang, Cathrines, råd til kommende praktikanter.

Kast dig ud i det og vær opsøgende, for du får ikke tingene serveret, lyder et godt råd fra Cathrine, der er praktikant på Solvang.


På Solvang anser vi det for en vigtig opgave at være med til at uddanne de kommende pædagoger fra Seminarierne. Vi har en lang historie som praktiksted og har gennem årene været med til at uddanne mange dygtige pædagoger.

Solvang er et forsorgshjem, hvor beboerne har meget forskellige grunde til at bo her. Som praktikant vil du derfor få brug for mange af dine personlige og faglige evner.

Du vil opleve mange forskellige udfordringer, hvad enten det er i forhold til beboere eller de andre personalegrupper. Det er osgå baggrunden for, at vi kun optager praktikanter i den 2. lønnede praktikperiode.

På Solvang bliver du hurtigt kastet ud i de mange forskellige opgaver, og det stiller store krav til din selvstændighed og samarbejdsvilje.

Vi forventer ikke du arbejder som en færdiguddannet pædagog fra den første dag, men vi forventer at du er villig til at udvikle dig både på det personlige og faglige plan i løbet af din praktik på Solvang.


Vi oplever tit at vores praktikanter stiller relevante spørgsmål, kommer med nye ideer og indgår konstruktivt i de faglige diskussioner på stedet.

Mange af vores praktikanter, har efterfølgende lagt vægt på den store personlige udvikling de har været igennem på Solvang. Og mange beskriver, at de er blevet mere modne af at være i praktik på Solvang.

Så - alt i alt - hvis du ønsker en praktik med store personlige og faglige udfordringer, så vil Solvang lige være stedet for dig.




Redaktør
Michael Tvarnø
E-mail: VVpQ7eap.psv1.regionh.dk