Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Patientvejledere

Patientvejlederen kan give dig råd og vejledning i mødet med sundhedsvæsenet.
I Region Hovedstadens Psykiatri er der ligesom på hospitalerne i regionen ansat patientvejledere, som gerne besvarer spørgsmål fra dig eller dine pårørende i forbindelse med ophold på hospital eller anden kontakt med sundhedsvæsenet.


Patientvejlederen kan bl.a.:

  • Oplyse om, hvor du kan få en given behandling eller henvise til nogen, der kan give oplysningen
  • Være med til at udrede misforståelser mellem patient og sundhedsvæsenet
  • Vejlede om patientrettigheder
  • Oplyse om ventetider
  • Oplyse om befordringsregler
  • Vejlede om klageadgange, herunder indberetning af utilsigtede hændelser
  • Vejlede om mulighed for at søge erstatning ved skader i forbindelse med behandling
  • Hjælpe dig med at udforme og videresende skriftlige klager og anmeldelse af erstatningskrav.

Tavshedspligt
Patientvejlederen har tavshedspligt. Du kan derfor trygt henvende dig. Patientvejlederen giver kun oplysninger videre efter aftale med dig.

Indlagte patienter kan få besøg i afdelingen af den lokale patientvejleder.




Redaktør
Region Hovedstadens Psykiatri
E-mail: