Grundlæggende principper i psykiatriloven.
Det er en grundtanke i psykiatriloven, at tvang skal begrænses mest muligt. Derfor indeholder loven nogle generelle principper for anvendelsen af tvang.
Et vigtigt princip er, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at få patienten til at medvirke frivilligt.Hvis det kan lade sig gøre i den konkrete situation, skal patienten desuden have en passende betænkningstid. Derudover skal brugen af tvang stå i rimeligt forhold til dét, man ønsker at opnå. Tvang må altså ikke være standardsvaret på alle problemer eller konflikter. Hvis det er tilstrækkeligt med mindre indgribende løsninger, skal de benyttes.
Tvang skal udøves så skånsomt som muligt, og der skal tages størst muligt hensyn til patienten. Det er et grundlæggende princip, at patienten ikke må opleve unødig krænkelse eller ulempe.
Hvornår kan du blive udsat for tvang?Du kan blive frihedsberøvet (tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt), hvis du er sindssyg eller befinder dig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed. Herudover skal der med indlæggelsen være udsigt til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af din tilstand, eller du skal være til væsentlig fare for dig selv eller andre.
Der gælder forskellige regler for anvendelse af de andre former for tvang. Du kan læse mere herom i pjecen om anvendelse af tvang fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Dine rettigheder ved tvangsanvendelseHvis du udsættes for tvang, vil du få beskikket en patientrådgiver, der vil varetage dine interesser, herunder rådgive og hjælpe dig med eventuelle klager til patientklagenævnet og domstolene.
Ved tvangsindlæggelse skal du vejledes om formålet med indlæggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til, at din helbredstilstand bedres. Derudover skal der opstilles en behandlingsplan for dig, som du vil blive vejledt om og få udleveret.
Inden personalet anvender tvang over for dig, skal du – hvis omstændighederne tillader det – underrettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrund og formål. Derudover skal du vejledes om dine klagemuligheder.
Forskere fra Psykiatrisk Center Sct. Hans med til at løse migrænens gåde.
Læs om, hvad forslag til budget 2011 betyder på dit center, om gode erfaringer med nedbringelse af tvang på PC København, om integreret behandling på Specialambulatoriet, om forsøg med magnethat - og meget mere.
Elektromagnetisk stråling kan fjerne resistens for medicin hos svært depressive.
Region Hovedstaden skal spare 400 millioner kroner i 2011. Region Hovedstadens Psykiatris andel forventes at blive 57,5 millioner kroner.
Invitation til samarbejdspartnere, ansatte og patienter.