Tilbage til menuen

Demens

Demens er en fællesbetegnelse for flere forskellige sygdomsprocesser i hjernen, som medfører en fremadskridende svækkelse af åndsevnerne.

Demens er relativ sjælden før 65 års alderen. Fra 65 til 75 år er hyppigheden 2-3 %, men herefter stiger hyppigheden så den rammer 40% af 95 årige.

De første symptomer er ofte hukommelsessvækkelse - specielt for nylige hændelser. Andre gange er de første symptomer sprogvanskeligheder, irritabilitet, depression eller ændret opførsel. Forløbet er varierende typisk strækkende sig over 10 år. Efterhånden som sygdommen skrider frem, får den syge tiltagende svært ved at klare sig selv - der kan være fremtrædende psykiatriske symptomer som vrangforestillinger, angst og depression. Hukommelsen, sproget og evnen til at klæde sig og finde rundt forsvinder. Efterhånden forsvinder evnen til personlig hygiejne, til at spise og til at gå og sidde.

Af patienten opleves sygdommen meget forskelligt afhængigt af personlighed, forløb og omgivelsernes støtte. Ofte er nære pårørende - især ægtefællen - mest belastet.

Diagnosen stilles først og fremmest på symptomerne. For at komme årsagen nærmere foretages udredning med blodprøver, scanning af hjernen med computeriseret røntgen (CT) eller magnetresonans (MR), og måling af regional blodgennemstrømning med SPECT-scanning. Måling af proteiner og celler i spinalvæsken kan komme på tale.

Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom og vaskulær demens, men også Lewy body disease, frontotemporal demens (herunder Mb. Pick) og andre sygdomme som skyldes henfald af hjerneceller.

Udredning stiler mod en nærmere diagnostik af tilstanden samt at udelukke somatiske og psykiatriske årsager, som kan behandles. Udredning på Psykiatrisk Center Rigshospitalet foretages ofte i samarbejde med Hukommelsesklinikken.

Der findes endnu ikke behandlinger som kan standse disse neurodegenerative sygdommes forløb. Selve demenssymptomerne kan lindres noget med medicin som ændrer signalstofferne glutamat og acetylcholins virkning i hjernen - acetylkolinesterase-hæmmere eller NMDA-antagonisten memantin.

Depression og psykotiske symptomer kan behandles med henholdsvis antidepressiv og antipsykotisk medicin. Socialt og psykologisk er det vigtigt at undgå overstimulering og isolation. Omgivelserne skal indrettes, så de bedst kompenserer for patientens mangler og imødekommer patientens behov. Ofte kan tilstanden stabiliseres ved henvisning til dagcenter eller boinstitution.

Kilde: Psykiatrisk Center Rigshospitalet