Tilbage til menuen

Panikangst

Panikangst er en blanding af en række fysiologiske symptomer og tanker.

Det er dog ikke farligt eller skadeligt at have et angstanfald. Panikangstanfald følges for det meste også af forventningsangst, angsten for angsten. Det kan også være meget svært at få omgivelserne til at forstå hvad der foregår i én. Man skal jo bare tage sig sammen. Det glædelige ved denne lidelse, hvis man kan tale om det, er at man kan gøre noget ved den.

Fysiske symptomer
De fysiske symptomer kan være hjertebanken og svedeture. Man kan have svært ved at trække vejret og være svimmel. Dette er blot nogle få af de symptomer der opstår ved et panikangstanfald:

Hjertebanken

Sveden
Rysten
Åndedrætsbesvær
Kvalme og svimmelhed
Tør i munden smerter eller trykken i brystet
Prikken eller ”dødhed” i fingrene

Psykiske symptomer
De tanker der kan opstå i forbindelse med anfaldene kan være:

Jeg besvimer
Jeg dør
Jeg bliver sindssyg
Jeg mister kontrollen
En følelse af uvirkelighed
Jeg gør noget pinligt, som fx at at kaste op eller tisse i bukserne

Hvornår forekommer panikangst
Oftest kommer det første anfald som et lyn fra en klar himmel. Der er ikke nødvendigvis noget i situationen, der er specielt skræmmende. Det kan være, at man står i køen med sine indkøb i supermarkedet. Det kan også ske, mens man sidder og slapper af sammen med venner eller familie. Nogle får det i bilen, mens de kører og andre midt om natten, hvor de vågner op og har et angstanfald.

Hvor længe varer et panikanfald
De egentlige panikanfald varer ikke længere end max. 10-15 minutter. Det føles bare længere! Derfor kan man godt være oprevet, udmattet eller utilpas i længere tid både før og efter angstanfaldet. Nogle gange kan man også have et forhøjet angstniveau i løbet af dagen, uden det fører til et egentligt panikanfald.

Er det arveligt
Folk der får panikangst, har ofte en eller flere i familien, der også lider af angst eller depression. Der er en høj sandsynlighed får, at der er en biologisk funderet følsomhed overfor at få angst. Det kan også være mønstre, der er i familien for, hvordan man tænker eller opfører sig, der medvirker til, at man ved stress eller ubehagelige episoder kan få angstanfald.

Kilde: Psykiatrisk Center Rigshospitalet