Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Skizofreni

Skizofreni hører til de alvorligste sindslidelser.
Sygdomsrisiko
Ca 1% af befolkningen risikerer at få skizofreni i løbet af livet. Der er ca. 400 nye tilfælde årligt og sygdommen viser sig oftest første gang hos unge mellem 20-25 år.

Forskellige typer af skizofreni
 
Sygdommen kan opdeles i en række undertyper efter de mest fremtrædende symptomer der kan være til stede i alle grader. Symptomerne kan være noget andre oplever, og noget patienten selv oplever.

Behandling
Behandlingen består oftest i en kombination af medicin, samtaleterapi og social støtte. De kan i forening dæmpe og undertiden næsten fjerne symptomerne, så man kan være aktiv, leve med familie og have glæde af livet.

Manglende sygdomserkendelse
Patienten kan tro at han eller hun er rask og ikke har brug for behandling. Den manglende sygdomserkendelse er noget af det sværeste at forholde sig til for familie og omgivelser og gør det vanskeligt, undertiden umuligt, at hjælpe patienten.

Misbrug
Ca. halvdelen af alle skizofrenipatienter misbruger alkohol eller stoffer.

Depression
Ca 1/3 oplever depressive symptomer som optakt til den skizofrene psykose og i løbet af sygdomsforløbet begår ca 10% selvmord.

Basissymptomer
Basissymptomer er det patienten selv oplever. Det kan være:

  • Personlighedsforstyrrelser, dvs. en fornemmelse af, at man ændrer sig på uforståelig vis både fysisk og psykisk og unaturligt kan påvirke andre eller at man selv påvirkes unaturligt af andre.
  • Man kan have svært ved at koncentrere sig, især om mere end en ting. Man kan være overfølsom overfor alle sanseindtryk. Man kan med andre ord mangle et filter for at kunne prioritere indtryk. Nye tanker kan vælde ind i én, så det hele opleves som et kaos eller et ”mylder af tanker”.
  • Selv simple handlinger og bevægelser kan blive problematiske. Det der normalt udføres naturligt og uden tanke, bliver kompliceret og uoverskueligt. En tidligere sammenhængende arbejdsproces kan ”falde fra hinanden”.

Grundsymptomer
Grundsymptomer er det som omgivelserne oplever. Det kan være:

  • Autistiske træk, som medfører at patienten har klare vanskeligheder ved social kontakt og isolerer sig.
  • Patienten kan vise unormale følelser som kan være alt fra afblegede følelser til ”forkerte” følelser. Det kan fx være vrede hvor der er grund til glæde, eller omvendt.
  • Tankeforstyrrelser kommer til udtryk i skrift og tale. De kan omfatte alt fra let uklarhed i talen til helt nye ord og usammenhængende tale. 
  • Vrangforestillinger kan fx være forestillinger om forfølgelse, jalousi, egen storhed og hypokondri. Det er ikke muligt at overbevise patienten om det forkerte i vrangforestillingen. 
  • Hallucinationer (sansebedrag) kan ske på alle sanser, men hørehallucinationer er det hyppigste. Det kan også være syner, ligesom smag af gift i maden eller gasser i luften. 
  • Katatone symptomer kan være mærkelige stillinger eller bevægelser, f.eks. gentagne bevægelser, ritualer og stivnen i en ejendommelig stilling. De forekom ofte tidligere, men i dag er de sjældne. 
  • Patienten kan få sære vaner, forsømme sig selv, miste interessen for hygiejne og orden, se aparte ud, eller gøre nat til dag.


Kilde: Psykiatrisk Center Rigshospitalet




Redaktør
Region Hovedstadens Psykiatri
E-mail: