Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​

Case: Manglende hæmatologisk opfølgning under clozapinbehandling

49-årig mand diagnosticeret med paranoid skizofreni og behandlet med clozapin i mere end 10 år. Dosis er 300 mg og har været stabil de sidste 5 år. Patienten har tidligere haft behandlingsdom for alvorlig vold, men har siden clozapinbehandlingen blev iværksat ikke været indlagt eller udøvet ny kriminalitet. Han har over de sidste 3 år ikke ønsket at samarbejde om blodprøvetagning, og før det kun med meget lange intervaller.

Er det forsvarligt at fortsætte behandlingen, da ophør formentlig vil medføre øget risiko for ny kriminalitet og tilbagefaldspsykose?


​​Svar: Af produktresumeet for clozapin fremgår at differentialtælling skal foregå ugentligt i 18 uger og derefter månedligt så længe behandlingen pågår, og clozapin er kontraindiceret såfremt dette ikke kan gennemføres.

Clozapin anvendes kun til patienter med utilstrækkelig respons på andre antipsykotika, hvorfor der sjældent findes andre alternativer til denne behandling, hvorfor ophør af clozapin kan være forbundet med uacceptabelt svære omkostninger for patient, pårørende og samfund.

Læger må gerne afvige fra behandlingsvejledninger og produktresume, såfremt de begrunder det og informerer patienterne om risici og indhenter patientens informerede samtykke. Det skal altid være en individuel grundig vurdering og afvejning af risici og fordele. Patienten skal være samtykkekompetent og dermed forstå beslutningen og de risici som der måtte være forbundet med det. Hvis ikke patienten er samtykkekompetent skal der indhentes samtykke fra værge eller nærmeste pårørende.

Risikoen for agranulocytose er størst de første måneder, og efter ét år er risikoen på niveau med bl.a. mianserin og tricykliske antidepressiva. Selvom de rutinemæssige blodprøvekontroller er vigtige, er det mere vigtigt at der foreligger en tydelig procedure for at håndtere når patientens udvikler feber. Her skal behandlingen pauseres indtil der foreligger blodprøvesvar med normale eller forhøjede neutrofile granulocytter. Denne information bør jævnligt gentages overfor patienten og journalføres, herunder også hvor patienten skal henvende sig udenfor almindelig åbningstid.

Andre behandlingsmuligheder bør også være udtømte, fx at anerkendte behandlinger ikke har haft tilstrækkelig effekt eller forventes at være utilstrækkelige eller ikke gennemførbar. Disse overvejelser bør journalføres, herunder også hvilke konsekvenser det vil have hvis patienten ikke fortsætter clozapinbehandlingen.

Der bør ligeledes undersøges hvorfor patienten ikke ønsker at gennemføre blodprøvetagningen. Nogle gange skyldes det praktiske forhold, fx at patienten ikke ønsker at komme på laboratoriet. Ikke sjældent kan kapillærmåling med point-of-care device udstyr medføre at blodprøvetagning kan gennemføres.

 

Relevant literatur

1.  Magistri C, Mellini C: Clozapine-Associated Agranulocytosis: A Systematic Review. Is It Really So Frighteningly Common? J Clin Psychopharmacol 2023, 43(6):527-533.​

2. Mijovic A, MacCabe JH: Clozapine-induced agranulocytosis. Ann Hematol 2020, 99(11):2477-2482.​

3. Schulte P: Risk of clozapine-associated agranulocytosis and mandatory white blood cell monitoring. Ann Pharmacother 2006, 40(4):683-688.​

4. Nielsen J, Thode D, Stenager E, Andersen K, Sondrup U, Hansen TN, Munk AM, Lykkegaard S, Gosvig A, Petrov I et al: Hematological clozapine monitoring with a point-of-care device: a randomized cross-over trial. Eur Neuropsychopharmacol 2012, 22(6):401-405.​

Denne version er redigeret d. 4. december 2023.


​​Klik her for at vende tilbage til case-oversigten​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden