Det aktuelle opfølgningsstudie består af en unik kohorte af 204 enæggede tvillinger, som enten har affektiv lidelse (depression og bipolar affektiv sindslidelse) eller er i høj risiko for at få affektiv lidelse (arvelighed, da deres medtvilling har affektiv lidelse) eller er uden affektiv lidelse (kontrol gruppe). Kohorten er blevet grundigt vurderet ved baseline (2014-17) gennem interviews, spørgeskemaer (herunder grundig opgørelse af miljø faktorer i form af alvorlige traumer gennem deltagernes liv), kognitive testninger, blodprøver og billede dannende skanninger af hjernen.

 Vi har ved baseline karakteriseret en række kliniske, biologiske, kognitive og hjerneskannings risikofaktorer. Ved at genundersøge de enæggede tvillinger kan vi få belyst om disse faktorer eller sammensætning af faktorerne er relateret til sygdomsdebut eller yderligere udvikling af sygdomsepisoder. Studiet er en unik chance for at observere, hvorledes en række biomarkører, miljø og interaktionerne mellem disse bidrager til udvikling og forværring af affektiv lidelse.

Aktuelle hypoteser er, at arvelig disponering, ændrede biomarkører, neurokognitiv funktion og psykopatologi er forbundet med nye depressive og maniske episoder hos de tvillinger, der allerede har en affektiv lidelse, men også forløbere for den gruppe, som er debuteret med affektiv lidelse over de 5 år.

Studiet er således en unik chance for at se, hvorledes en række biomarkører og interaktionerne mellem disse bidrager til udvikling og forværring af affektiv lidelse.

Perspektiverne er at skabe fælles forebyggelsesstrategier og på sigt nuancere den diagnostiske procedure og bane vejen for en fremtidig mere individualiseret behandling. ​​