I undersøgelsen af ”The Copenhagen Child Cohort 2000” (CCC2000) fandt vi, at
hyppigheden af psykoseoplevelser i børnenes første 11 år var omkring 11 pct.
uden kønsforskel (172 af de 1632 børn). Påbegyndt pubertetsudvikling øgede
risikoen for psykoseoplevelser, særligt i form af vrangforestillinger. Omkring
31 pct. af børnene med psykoseoplevelser havde en ikke-psykotisk, psykiatrisk
sygdom, hyppigst angst og depression. Kun 3 børn havde tegn til en egentlig
psykose. Børnene med ikke-psykotisk psykiatrisk sygdom havde 3 gange højere
risiko for psykoseoplevelser sammenlignet med børn uden diagnose. Yderligere 31
pct. af børnene med psykoseoplevelser oplevede påvirkning og belastning i
dagligdagen uden at opfylde kriterierne for en diagnose. Det var således under
40 pct., som havde psykoseoplevelser uden ledsagende psykisk sygdom eller
belastning. Risikoen for psykoseoplevelser var fordoblet hos børn med søvnmangel
eller søvnproblemer (1).
I det andet studie fandt vi, at psykoseoplevelser hos større børn var
forbundet med vanskeligheder ved ’Theory of Mind’ (ToM) funktionen. Vi fandt en
stærk sammenhæng mellem psykoseoplevelser og den type ToM vanskeligheder, hvor
personen danner overdrevne tolkninger af sociale stimuli, eksempelvist ved at
danne forestillinger om andres tanker, følelser og intentioner, som ikke ligger
implicit i situationen. Den type vanskeligheder (HyperToM) var særligt forbundet
med at have paranoide ideer (2).
I det sidste studie fandt vi en stærk sammenhæng mellem at have en
familiehistorie med psykotisk sygdom (register-diagnoser) og forekomst af
psykoseoplevelser (3), hvilket støtter hypotesen om at psykoseoplevelser er en
relevant markør for en underliggende genetisk medieret psykosesårbarhed.
Samlet set viser CCC2000 studierne, at psykoseoplevelser i barnealderen
repræsenterer en trans-diagnostisk markør for øget risiko og sværhedsgrad af
psykiske helbredsproblemer og sygdomme.
Der er behov for mere forskning for at afklare perspektiverne for
forebyggelse: Kan behandling af psykoseoplevelser hos børn uden psykotisk sygdom
forebygge udvikling af psykose i unge- og voksenalderen? Kan vi forebygge
udvikling af sværere psykisk sygdom ved at bedre regulering af søvn, affekt og
mentalisering hos psykisk sårbare børn?
Reference List
(1) Jeppesen P, Clemmensen L, Munkholm A, Rimvall
MK, Rask CU, Jorgensen T, Larsen JT, Petersen L, van Os J, Skovgaard AM.
Psychotic experiences co-occur with sleep problems, negative affect and mental
disorders in preadolescence. J Child Psychol Psychiatry 2014 August 25.
http://schizophreniabulletin.oxfordjournals.org/cgi/content/full/sbu167?ijkey=Va1h55mDq1yEmuH&keytype=ref
(2) Clemmensen L, van OJ, Skovgaard AM, Vaever M,
Blijd-Hoogewys EM, Bartels-Velthuis AA, Jeppesen P. Hyper-Theory-of-Mind in
Children with Psychotic Experiences. PLoS One 2014;9(11):e113082.
http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0113082
(3) Jeppesen P, Larsen JT, Clemmensen L, Munkholm
A, Rimvall MK, Rask CU, van Os J, Petersen L, Skovgaard AM. The CCC2000 Birth
Cohort Study of Register-Based Family History of Mental Disorders and Psychotic
Experiences in Offspring. Schizophr Bull 2014 December 1.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25156482