​​​​​​​​​

Wrist Angel

Wrist Angel er et armbånd med sensor samt en app, der måler forskellige kropslige signaler for obsessive compulsive disorder (OCD). Dette sammen med kunstig intelligens (AI) har til formål at forbedre kvaliteten, fleksibiliteten og effektiviteten af psykoterapeutisk behandling for OCD ved at opfange symptomer på OCD-episoder og foreslå relevant behandling.

I et pilotstudie har vi undersøgt gennemførligheden af et større projekt. Vi har undersøgt 10 børn med OCD og deres forældre, og målt kropslige signaler såsom hjerterytme, hudtemperatur m.m. via armbåndet derhjemme i 8 uger. Dette sammenlignes med 10 kontrolpersoner og deres forældre, der også har båret armbåndet i 8 uger.

Udover at bære armbåndet, har deltagerne afgivet spytprøver ved start og slut af undersøgelsen for at måle hormoner, som er vigtige for stressregulering. Deltagerne har også haft adgang til en mobilapp under forløbet for at registrere deres symptomer, følelser, og stress niveau. Appen tilknyttet armbåndet har i løbet af studieperioden givet barnet med OCD eksponeringsøvelser til at kæmpe imod sin OCD. Spørgeskemaerne, som deltagerne har besvaret, bliver brugt til at oplære AI'en.



 

Wrist Angel er en del af TECTO, som du kan læse mere om her:

TECTO


Redaktør