Tolerabilitet og Effekt af Antipsykotika hos børn og unge med psykose (TEA)

​Forskningsleder, seniorforsker Anne Katrine Pagsberg.


TEA-forsøget. Tolerabilitet og effekt af antipsykotika hos børn og unge med psykose

Det primære formål med TEA forsøget er at sammenligne effekt og bivirkninger af to godkendte typer medicin mod psykose (med de aktive stoffer ’aripiprazol’ og ’quetiapin’) blandt børn og unge i alderen 12-17 år. Effekten måles på forløbet af symptomer, forstyrrelser af tænkning, indlæring og hukommelse (kognition) og daglig funktionsevne.

Forsøget er udført i perioden 2010-2015 og inkluderede 113 patienter, samt 60 raske forsøgspersoner. Aktuelt er flere artikler under udarbejdelse og publicering.


TEA substudie 1

Kardielle og metaboliske bivirkninger ved behandling af børn og unge mellem 12 og 17 år med aripiprazol eller quetiapin – et dobbeltblindet, randomiseret, dansk multicenterstudie. Phd Projekt, Projektansvarlig seniorforsker Anne Katrine Pagsberg, Ph.d.-studerende Karsten Gjessing Jensen

I dette Ph.d.-studie fokuseres der på kardielle bivirkninger, der potentielt kan være livstruende, samt risikoen for udvikling af metaboliske forstyrrelser, der kan føre til diabetes og kardiovaskulær sygdom senere i livet. Disse tilstande forringer i markant grad livskvaliteten og helbredet hos en patientgruppe, der allerede er svært belastede af deres psykiske lidelse.


TEA substudie 2

Børn og unge med psykose: Livskvalitet og oplevelse af stigmatisering, PhD projekt, projektansvarlig seniorforsker Anne Katrine Pagsberg, Ph.d.-studerende Dea Gowers Klauber

Livskvalitetsundersøgelsen er en del af det større TEA-projekt, som udføres som et randomiseret, dobbelt¬blindet, multicenter klinisk studie, med både interventions- og kontrolgruppe.


TEA substudie 3

Kinect-baseret undersøgelse af bevægelser hos patienter med psykose Projektansvarlig seniorforsker Anne Katrine Pagsberg, Ph.d.-studerende Ditte Rudå

I et tværfagligt samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Danmarks Tekniske Universitet har der siden januar 2013 pågået et udviklingsarbejde af et computerbaseret Kinect-baseret (tilbehør til spillekonsollen X-box)  instrument til kvantificering af bevægemønstre. Data som indsamles via Kinect-instrumentet vil blive valideret overfor de gængse kliniske og forskningsmæssige bivirknings ratingskalaer (UKU, AIMS, SAS og BARS). 

Formålet er at udvikle et billigt, let implementerbart, præcist og objektiv instrument til identificering og kvantificering af bevægeforstyrrelser hos patienter med skizofreni. Vores forventninger er, at et sådant instrument i højere grad vil henvende sig til børn og unge og give øget motivation ift. deres deltagelse i den kliniske undersøgelse for bivirkninger.

Redaktør