Forskningsdesign og Metode

​Her er et kort oprids af mere forskningstekniske forhold i Projekt IPS' forskningsdesign og metode. Teksten er baseret på det danske review fra 2011, skrevet af Thomas Christensen i samarbejde med professor Merete Nordentoft, begge fra Psykiatrisk Center København, Region H Psykiatri. 

Forskningsdesign & Metode

Design: observatør-blindet randomiseret forsøg ​

Forsøget gennemføres som et observatør-blindet randomiseretforsøg, hvilket vil sige, at dén forsker der gennemfører interview og samler data ikke må vide, hvilken indsatsgruppe deltageren er udtrukket til (enten IPS, IPS + Kognitiv remediering eller Kontrolgruppen), for at "mindske eventuelle fordomme, direkte påvirkninger af deltagerens udsagn eller overfortolkning til senere vurdering". Da deltagerne og behandlerne/IPS-konsulenterne (i ind​satsen) ikke kan være blinde for gruppeallokeringen (fordelingena f deltagere) er det kun forskerne der er blindet. ​

Alt sammen for at sikre den interne og eksterne validitet tager forsøgsdesignet udgangspunkt i de modificerede CONSORT-kriterier (Consolidated Standards Of Reporting Trials) for ikke-farmakologiske forsøg.​​

I Danmark er der endnu ikke fortaget kliniske randomiserede forsøg med beskæftigelsesindsatser til svært psykisk syge, og der mangler forskning som kan kvalificere beskæftigelsesindsatsen. ​​​

Det er derfor oplagt at afprøve IPS-interventionen i Danmark, på baggrund af de overbevisende internationale resultater, som er nævnt her på IPS' hjemmeside. ​​

De fleste IPS-studier stammer fra USA, som har en beskæftigelses- og skattepolitik og et arbejdsmarked der ikke er direkte sammenlignelige med de danske. Fx er den overenskomstmæssig mindsteløn væsentlig mindre. ​

Derudover er der i den danske beskæftigelsespolitik andre muligheder, som fx mentorstøtte og job med løntilskud, der er fuldt ud foreneligt med IPS og som kan have indflydelse på effekterne af interventionen. ​​

Derfor kan de positive resultater ikke direkte overføres til danske forhold, men interventionen må afprøves i en dansk kontekst for at kunne sige noget sikkert om effekten. ​​

Derudover vil vi følge den seneste udvikling i IPS forskningen og udbygge med elementer af social færdighedstræning og kognitiv remediering. ​

Samtidigt er det nødvendigt at tilpasse IPS til danske forhold, således at der tages højde for den danske beskæftigelse- og socialpolitik og arbejdsmarkedets organisering. 


Formålet med Dansk IPS
Formålet med forsøget er, at sammenligne effekten af de følgende tre indsatser:​

  1. En dansk model af interventionen Individuel planlagt job med støtte (IPS) suppleret med kognitiv remediering og social færdighedstræning i tillæg til standardbehandling
  2. En dansk model af interventionen Individuel planlagt job med støtte (IPS) i tillæg til standardbehandling
  3. Standardbehandling [Kontrolgruppen]

Interventionen tilbydes til mennesker med svære sindslidelser og effekten måles ved arbejdsmarkedstilknytning/i uddannelse, symptomer, funktionsniveau og livskvalitet for den enkelte projektdeltager.  

Hypotese

Hypotesen er, at det er muligt at øge andelen af mennesker med svære sindslidelser, der opnår og fastholder et arbejde på det ordinære arbejdsmarkedet eller begynder på en uddannelse ved at tilbyde dem interventionen Individuel Planlagt job med Støtte (IPS). ​

Udbygning af interventionen med elementer fra social færdighedstræning og kognitiv remediering kan øge den andel, der opnår og fastholder et arbejde eller en uddannelse.​
​​

Redaktør