Sokratisk dialog

Om den sokratiske dialog

Den sokratiske dialog er en samtaleteknik, der udforsker patientens tankeprocesser og understøtter læring af nye processer i tænkningen. Den sokratiske dialog har til formål, at patienten bevæger sig fra negativ tænkning og forvrængninger til alternativ tænkning, realistiske vurderinger og problemløsninger. Det sker via patientens egen opdagelse, som faciliteres via den sokratiske dialog.

Udgangspunktet i den sokratiske dialog er nysgerrighed: Man kender ikke til patientens perspektiver, men er nysgerrig på at afdække og forstå dem.

Sokratisk dialog anvendes hver gang patientens problem analyseres, og når man sammen er på opdagelse efter en forandring eller en problemløsning.

Sokratisk dialog anvendes for:

at patienten og MT bedre forstår patientens tanker, følelser og adfærd
at støtte patienten i at undersøge, hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker hinanden
at hjælpe patienten med at tænke alternative tanker og dermed få en mere hensigtsmæssig adfærd
at undersøge, hvad patienten kan gøre for at skabe forandring
at undersøge, hvordan patienten kan måle effekten af sine anstrengelser.

Vejledning

Stil spørgsmål, som patienten kan besvare

Spørgsmålene skal være inden for rækkevidde af patienten, både hvad angår patientens viden, og hvad angår det refleksionsniveau, som patienten kan imødekomme.
Det vil være uheldigt at spørge: "Hvorfor tror du, at du følte dig så usikker?", da det mest sandsynlige svar vil være: "Det ved jeg ikke". Spørg i stedet: "Føler du dig altid usikker i situationer, hvor folk taler om deres succeser?" Og der kan følges op med flere spørgsmål, som leder patienten frem til at opdage, hvad der var særligt ved netop den situation, som udløste usikkerhed.

Stil spørgsmål til materiale uden for patientens opmærksomhed, der virker relevant

Hvad er vigtigt for patienten?
Ret fx patientens opmærksomhed mod egne værdier, som kan sætte situationer i perspektiv og åbne for ny tænkning.

Stil vekslende spørgsmål mellem det konkrete og det generelle

Det giver patienten mulighed for at generalisere læring fra en konkret situation til et større perspektiv og til andre situationer.

Understøt patientens brug af ny information til at re-evaluere idé/perspektiv
Formålet er at undersøge, opdage og afprøve et samarbejde mellem patient og terapeut, hvor begge er eksperter på hver deres aspekt.

Det skaber distance til egen tænkning.
Det giver også patienten mulighed for at re-evaluere etableret viden og tillærte antagelser.
De tre klassiske typer af sokratiske spørgsmål

Spørgsmål, som undersøger evidens

"Hvilke beviser er der for det, du siger?" "Hvad bygger du det på?" "Er du sikker på, at lydene er tegn på overvågning?" "Er der noget, der kunne tyde på noget andet, nemlig at ingen her vil skade dig?"

Spørgsmål, som undersøger konsekvenser

"Hvad gør det ved dig, at du tænker på den måde?" "Er det konstruktivt for dig at tænke på den måde?" "Hvad er konsekvensen for din oplevelse af at være indlagt her?" "Kunne konsekvensen være, at du får mistillid til alle?"

Spørgsmål, som undersøger alternativer

"Hvad kunne du tænke i stedet?" "Hvad er mere realistisk?" "Hvad ville være mere omsorgsfuldt over for dig selv at tænke?" "Hvad ville du tænke om andre i samme situation?" "Hvad tror du andre tænker om lydene i radiatoren?" "Dine tanker om overvågning kommer automatisk, fordi du har det dårligt. Hvis du skal hjælpe og berolige dig selv, hvad kunne du så tænke i stedet for?"

Processen i den sokratiske dialog – de 4 elementer

Indled med at stille opklarende, dataindsamlende spørgsmål.
Prioritér at være empatisk lyttende i forhold til det, patienten siger.
Opsummér det materiale, som drøftes.
Senere i processen: Stil spørgsmål, som kan hjælpe patienten til at benytte den information, der er kommet frem, til at re-evaluere etablerede ideer/holdninger eller alternativt at skabe nye (syntese).

Forskellige typer af spørgsmål i sokratisk dialog

Spørgsmål til at indsamle oplysninger, fakta eller data

Psykiske problemer og symptomer kan føre til overgeneraliserende, uspecifik og subjektiv oplevelse af situationer. Dette modvirkes af konkrete spørgsmål vedrørende hyppighed, intensitet, omfang, omstændigheder etc.

Spørgsmålene lægger op til, at patienten beskriver konkrete fakta (empiri), og spørgsmålene stimulerer patientens evne til at lægge mærke til og huske konkrete og specifikke fakta.

"Prøv at beskrive problemet for mig"
"Hvornår begyndte problemet?"
"Hvornår skete det sidst?"
"Hvad skete i situationen?"
"Hvem var ellers til stede?"
"Hvor meget…?"
"Hvad gjorde du, da det skete?"

Spørgsmål, der lægger op til, at patienten gør sig overvejelser om betydningen for ham eller hende eller for andre

Spørgsmålene lægger op til, at patienten reflekterer over, hvordan hændelser påvirker ham eller hende selv og andre. Dermed hjælper spørgsmålene til at forstå patientens indre verden bedre.

"Hvad betyder det for dig?"
"Hvilken mening giver det for dig?"
"Hvad er det værste for dig ved denne situation?"
"Hvordan tror du at en anden person på din alder (evt. din bedste ven) ville opleve det?"
"Hvad gør dem i stand til at tænke/gøre det?"
"Hvilken betydning tror du, det havde/vil få for ham/hende?"
"Hvad ville du selv sige til fx din bedste ven, hvis han/hun var i denne situation?"
"Hvad tror du, det ville betyde for din bedste ven, hvis han/hun fik det at vide af dig?"

Sokratiske spørgsmål, der hjælper med at analysere situationer og problemer

Spørgsmålene viser patienten, hvilken type spørgsmål han eller hun kan stille sig selv for at forstå sig selv, andre og omverden bedre. Spørgsmålene viser, at situationer ofte kan forstås på flere måder, samt at patienten ofte har lagt sig fast på en forståelse, der gør ham eller hende ked af det/vred/angst i overdreven grad.

"Hvad tror du er årsagen til problemet?"
"Hvilken information støtter denne antagelse?"
"Hvordan vil du kunne finde ud af, hvad der er rigtigt?"
"Hvornår forværres problemet?"
"Hvilke omstændigheder bedrer problemet?"
"Hvad hindrer dig i at færdiggøre din uddannelse?"
"Hvad fortæller denne situation dig om dine værdier?"

Sokratiske spørgsmål, der hjælper med at omstrukturere og forandre problemer

Spørgsmålene formidler, at der er mulighed for forandring, at problemer løses bedst skridt for skridt. Ændret tænkning fører ofte til, at muligheder for problemløsning kan ses.

Spørgsmålene hjælper patienten til at anvende sin viden til problemløsning og opdage egne færdigheder:

"Hvilke andre måder kan denne situation anskues på?"
"Hvis du ikke var deprimeret/have det dårligt/var psykotisk, hvad ville du så tænke?"
"Hvad ville du have gjort, da du havde det godt?"
"Hvis vi spørger din sunde og fornuftige side, hvad vil den så tænke om problemet?"
"Hvor kan du tage fat, hvis du ikke skulle løse hele problemet, men bare en lille del af det?"
"Er der nogle løsninger, du ikke har prøvet endnu?"
"Hvilke andre ting kunne du gøre for at klare problemet?"
"Hvordan vil du lave den ændring?"
"Hvad skulle der til, for at du kunne færdiggøre din uddannelse?"
"Hvad skulle være første skridt?"

Sokratiske spørgsmål der hjælper patienten med at evaluere sig selv på en konstruktiv måde

Spørgsmålene retter patientens fokus mod, hvordan han eller hun vurderer sig selv.
Desuden rettes patientens fokus mod, at han eller hun husker at belønne sig selv for fremskridt, samt om patienten sikrer sig at få anerkendelse fra andre: