Hvilken betydning har validering?

Alle kender til den lindrende effekt af at blive anerkendt, taget seriøst, forstået og lyttet til. Det at være forstået af sine omgivelser er dybt betydningsfuldt for vores velbefindende og for vores relationer. Når vi bliver valideret, føler vi os accepteret af andre, hvilket er vigtigt for vores trivsel og selvfølelse.

Validering hjælper os med at opbygge forståelse med andre og bidrager dermed til en mere effektiv og nærværende kommunikation. Når vi validerer andre, bringer det os tættere sammen og styrker forholdet.

I behandlingsmæssigt øjemed er validering en intervention, som forbedrer relationen til patienten og styrker patientens selvvalidering. Validering er dog ikke forbeholdt kun MT-patient-relationer, men er ligeledes relevant i interaktioner mellem patienter og mellem kollegaer.

Forskellige aspekter af validering har været beskrevet i diverse terapeutiske retninger, men den valideringsproces, der er konceptualiseret, er inden for Dialektisk Adfærdsterapi (DAT).

Hvad betyder validering?

Validering er anerkendelse og accept af den andens følelser, tanker og adfærd ud fra den kontekst de foregår. Validering er noget man gør, som har relationelle og følelsesmæssige konsekvenser for den, der bliver valideret.

Validering betyder:

• ​at se kernen af sandhed i en andens synsvinkel eller situation
• at forstå, acceptere og respektere gyldigheden af andres perspektiver, og at følelser, tanker og adfærd har årsager, og derfor er forståelige ud fra den givne kontekst
• at have en ikke-dømmende holdning og en kontinuerlig søgen efter grundlæggende forståelse af den andens respons.
  

​Samspillet mellem validering og forandring

Validering alene skaber ikke forandring, ligesom konstant validering efterlader ikke meget håb for forandring eller bedring. På den anden side kan kontinuerligt fokus på forandring medføre, at patienten ikke føler sig hørt og forstået. Derfor øges sandsynligheden for forandring, når behandlingsstrategien omfatter både validering og forandring. 

At validering og forandring kan sameksistere og være valide (forståelige) samtidigt - frem for at være hinandens modsætninger - understreges også via sproget, hvor "OG" anvendes i stedet for "MEN" i valideringsprocessen. Når vi bruger MEN, reduceres validiteten af den første oplevelse. Læg mærke til følgende udtalelser:

• "Jeg har fejlet, MEN jeg kan rette op på det"  vs. "Jeg har fejlet OG kan prøve at rette op på det".
• "Patienten har gavn af at være indlagt, MEN det er svært for ham"  vs. "Patienten har gavn af at være indlagt, OG det er krævende".

​OBS!

Validering på 6 niveauer

Der er 6 forskellige niveauer af validering. For hvert niveau op mod niveau 6 bliver valideringen stærkere.

1.      At lytte og iagttage

Hvad gør du:

• ​Vis, at du er opmærksom. Du lytter fokuseret (tavs, koncentreret, nikker, holder øjenkontakt). Det viser, at det, den anden siger, er relevant og meningsfuldt. Vær opmærksom på egne reaktioner, både verbale og ikke-verbale (kropssprog og mimik). Hvis du eksempelvis himler med øjnene, sukker dybt eller går din vej, formidler du, at den anden opfører sig dumt eller at du ikke bryder sig om, hvad den anden siger.
  
  

2.      At reflektere præcist

Hvad gør du:

• ​Gentag det sagte så tæt på den andens formuleringer som muligt, uden at tilføje nye meningsindhold.
• Følg op på og reflektér over, hvad du har hørt den anden sige – igen uden at tilføre et nyt meningsindhold. Målet er at kommunikere, at du har hørt nøje efter.

3.      At sætte ord på det usagte

Hvad gør du:

• Aflæs, hvad der foregår i den anden. Det handler om intuitivt at finde frem til, hvad den anden tænker og føler, uden det bliver fortalt med ord. Iagttag tonefald, kropssprog og mimik. Dette trin tilfører et andet perspektiv, og du skal derfor træde varsomt og være åben over for at blive korrigeret.

NB! Dette niveau bliver overflødigt, efterhånden som patienten bliver bedre til at sætte ord på sine egne tanker og følelser. 

​
4.      At validere med udgangspunkt i tidligere omstændigheder  

Hvad gør du:

• Sæt dig ind i, hvordan den andens følelser, tanker og adfærd giver mening set i lyset af den andens personlige historie, erfaring og aktuelle situation.
  

5.      At validere med udgangspunkt i nuværende omstændigheder

Hvad gør du:

• ​​Anerkend, at du forstår den andens følelser, tanker og adfærd med udgangspunkt i nuværende omstændigheder.
• Niveauet fokuserer på det nuværende. Vi nærmer os, at forandringsbolden kan komme i spil
  
• ​​Vi formidler en tro på, at patienten handler meningsgivende og kan komme til at fortsætte i mere hensigtsmæssig retning.

• Adfærd kan være valid set i lyset af tidligere omstændigheder uden at være det under de nuværende.

6.      Radikal ægthed

Hvad gør du:

• Radikal ægthed indebærer, at du anerkender og behandler den anden som en troværdig og ligeværdig person. Du tillader dig bevidst både at iagttage og leve dine egne følelser og at kommunikere disse til den anden, når det giver mening.

• Positiv opmuntring eller "cheerleading" er at udtrykke tro på den anden – en stemme, der opdager og bifalder det sunde ved den andens adfærd.

Invalidering er en underkendelse af gyldigheden af de valide tanker, følelser og handlinger. Invalidering er som udgangspunkt skadeligt og smertefuldt for patienten.

At være invaliderende betyder:

• ikke at give opmærksomhed og lytte. At fremstå distraheret og at ændre samtaleemne
• ikke at deltage aktivt, ikke at svare og at gøre noget andet under samtale eller samvær
• at sige, at den anden ikke burde eller kunne og/eller ikke har ret
• at fastslå, hvordan den anden tænker og føler ("du skal ikke være ked af det")
• at holde med, når den anden invaliderer eller dømmer sig selv uden at kunne finde beviser
• ikke at bekræfte den andens oplevelser ("op på hesten igen…")
• at bekræfte det ikke-funktionelle hos den anden ("du er en drama-queen")
• at stemple eller nedværdige og behandle den anden som inkompetent.

Invalidering opleves som oftest smertefuldt.

​Konsekvens af inva​​lid​ering:

• Følelsesmæssig undertrykkelse  
• Følelsesmæssige oplevelser og udtryk hæmmes, når omgivelserne ikke ser dem som gyldige, forståelige og valide i den givne kontekst.
• Svækket selvforståelse
• ​Når valide oplevelser, følelser, tanker og handlinger invalideres, lærer man ikke, hvornår man kan stole på sine egne fortolkninger og emotionelle reaktioner, dvs. hvornår man har helt valide reaktioner.
• Selvinvalidering
• ​Hvis ens emotionelle reaktioner gang på gang mødes med afvisning, kritik, afstraffelse eller skam, lærer man ofte at reagere på samme invaliderende måde over for sig selv – "Det er mig, der er problemet", "Tag dig sammen, det er ikke så slemt" osv. 
• Uhensigtsmæssig følelsesregulering
• ​​Invaliderende responser fra omgivelser hindrer muligheder for at lære hensigtsmæssig følelsesregulering.

​

​​
​​​​