Der findes forskellige beskrivelser af grundlaget for miljøterapi. I Bliksted (2012) beskrives følgende forudsætninger:
- patienten inviteres til aktivt at deltage i beslutninger i afdelingen
- afdelingen har et tværfagligt team
- afdelingen har et struktureret dagsprogram
- personalet påvirker afdelingens kultur via møder, konferencer og gruppeterapi
- socialt samvær vægtes højt og anses som en nødvendighed for at patienten kan udvikle færdigheder
- der er fokus på eventuelle kommunikationsproblemer i personalegruppen samt personale og patienter imellem.
I kognitiv miljøterapi planlægges behandlingsmiljøet aktivt og struktureret med henblik på træning og udvikling af nye færdigheder ved brug af metoder fra kognitiv adfærdsterapi (KAT).
Kognitiv adfærdsterapi lægger vægt på tanker (kognition) og adfærd - både i forståelsen og løsningen af problemer.
Den kognitive model
Hjørnestenen i kognitiv adfærdsterapi er den kognitive model. Modellen viser, hvordan tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd påvirker hinanden i enhver situation.
Kognitiv adfærdsterapi er også kendetegnet ved at være struktureret, målrettet og tidsbegrænset. Behandling er baseret på et fælles samarbejde om mål og kræver aktiv medvirken fra patienten. Der fokuseres på patientens aktuelle problemer og vedligeholdende faktorer frem for årsager.
I kognitiv miljøterapi tilpasses behandling til den enkelte patient og bygger på en individuel behandlingsplan, der udarbejdes i samarbejde med patienten. Ideelt set har patienten et specifikt formål med at deltage i de fleste aktiviteter.
For at sikre at det tværfaglige team arbejder i den samme retning, skal hele det tværfaglige team kende til behandlingsplanen, og fordelingen af roller skal være tydelig for både patient og personale.
Der indgår tre elementer i kognitiv miljøterapi:
- Kognitiv terapi, hvor der er fokus på symptomreduktion og problemløsning via anvendelse af kognitive og adfærdsterapeutiske metoder
- Miljøterapeutiske aktiviteter såsom morgen- og aftenmøder, måltider og deltagelse i afdelingens grupper. Gennem deltagelse i aktiviteter trænes praktiske og sociale færdigheder. Aktiviteterne anvendes også til at træne mestringsstrategier og udføre hjemmearbejde fra den kognitive terapi.
- Rekreative aktiviteter såsom motion og fritidsaktiviteter, hvor formålet er at patienten "holder pause" fra sine symptomer.
Behandlingsforløbets tre faser
Behandlingsforløbet kan opdeles i tre faser; en indledende fase, en aktiv behandlingsfase og en afsluttende fase.
Den indledende fase er karakteriseret ved indsamling af data, udarbejdelse af caseformulering og problem-målliste. Der er fokus på opbygning af en god samarbejdsalliance, socialisering til den kognitive model og udarbejdelse af en fælles målsætning.
Den aktive behandlingsfase fokuseres på anvendelse af kognitive og adfærdsterapeutiske metoder. Patienten udvikler nye færdigheder i forhold til symptomer, problemer og i relation til andre og får en struktureret hverdag, der understøtter udvikling af færdigheder og fremmer realistisk, nuanceret og selvunderstøttende tænkning.
Det evalueres løbende, i hvilken grad behandlingstiltag fører til, at patienten opnår sine delmål/mål, ligesom mål og behandlingstiltag tilpasses gennem behandlingsforløbet.
I den afsluttende fase er der fokus på tilbagefaldsforebyggelse, herunder identifikation af højrisikosituationer, tidlige advarselssignaler og planer til håndtering af disse.
Anvendelse af kognitive arbejdsskemaer
Kognitive arbejdsskemaer kan anvendes til at understøtte patientens proces og læring i, hvordan metoderne anvendes.
De kognitive arbejdsskemaer bør ikke udleveres til patienten, før MT sammen med patienten har udfyldt et arbejdsskema eller påbegyndt brugen af det.
Patienten bør kun introduceres til og arbejde med et enkelt eller få skemaer ad gangen.
Nogle patienter har ikke gavn af at anvende arbejdsskemaer eller finder det meget vanskeligt. I disse tilfælde gennemføres KAT miljøterapi uden brug af arbejdsskemaer.