Gå til hovedindhold

​​​​​

Eksponering

​NB! Det forventes IKKE, at MT selvstændigt skal anvende og planlægge eksponering som metode, men MT skal kende til metoden for at kunne understøtte behandlingen.

​Formål​

Eksponering er en metode, der anvendes i angstbehandling. Før patienten introduceres til eksponeringsmetoden, arbejdes med situationsanalyse og omstrukturering samt angstreducerende teknikker

​​Om eksponering

Eksponering vil sige, at patienten udsætter sig selv for noget, som han/hun frygter og plejer at undgå. Eksponering er forbundet med at opleve angst og pointen er, at patienten skal blive i situationen på trods af angsten. 

Ved at blive i den angstvoldende situation erfarer patienten, at angsten aftager og dysfunktionel tænkning afkræftes. Når angsten mindskes i en type af situationer, ses ofte en generaliserende effekt til andre situationer. Oftest anvendes gradvis eksponering (se eksempler hernder), hvor patienten gradvist udfører opgaver forbundet med mere angst, indtil han/hun har opnået sit mål.

Vejledning (gradueret eksponering)

  • ​NB! MT skal ikke selvstændigt følge denne vejledning og planlægge eksponering, men alene kende til metoden for at kunne understøtte planen.
  • På baggrund af gentaget arbejde med situationsanalyse og omstrukturering vælges sammen med patienten et mål (fx en handling eller en aktivitet), som patienten gerne vil opnå.
  • Når der er aftalt mål for eksponering, undersøges hvordan eksponeringen kan deles op i trin.
  • Patienten instrueres i at udføre eksponering på det første trin, hvor angsten er mindst.
  • Når patienten registrerer at angsten falder, fortsættes med eksponering på det næste trin, hvor angstens intensitet er lidt højere.

Tips

  • ​Målet skal være realistisk og muligt for patienten at opnå inden for en tidsafgrænset periode.
  • ​Planlæg eksponering, så patienten så vidt muligt får succes med at udføre opgaven og oplever følelsen af mestring.
  • Eksponering bør udføres af patienten alene. Inddragelse af fx andre personer vil ofte have karakter af sikkerhedsadfærd, som blokerer for læring af, at angsten vil aftage og dysfunktionel tænkning - fx "jeg kan ikke handle alene" afkræftes. Sikkerhedsadfærd kan også være fx medbringelse af pn medicin.
  • Patienten skal blive i den angstvækkende situation, indtil angsten har toppet og er aftaget væsentligt. Hvis patienten forlader den angstvækkende situation, inden angsten er begyndt at aftage, vil angsten for situationen i stedet blive øget.
  • Vær opmærksom på ikke at modarbejde en planlagt eksponering.

Eksempel



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden