Eksponering

​Formål 

​Eksponering vil sige, at patienten udsætter sig selv for noget, han/hun frygter og plejer at undgå. Eksponering er forbundet med at opleve angst og pointen er, at patienten skal blive i situationen på trods af angsten. Ved at blive i den angstvoldende situation erfarer patienten, at angsten aftager og dysfunktionel tænkning afkræftes. Når angsten mindskes i én type af situationer, ses ofte en generaliserende effekt til andre situationer. ​

Instruktion 

Der udarbejdes et angsthierarki. Der startes med at eksponere på det laveste niveau, og der arbejdes gradvis frem mod stadig mere angstvoldende situationer.  

​Tips 

Planlæg eksponering så patienten så vidt muligt får succes med at udføre opgaven. Undersøg om der er barriere fx praktiske omstændigheder der kan forhindre patienten i at udføre eksponering 

​Faldgrupper 

Vær opmærksom på om patienten har sikkerhedsadfærd, som forhindrer at dysfunktionel tænkning afkræftes og alternativ tænkning fremmes.

Sikkerhedsadfærd kan fx være at medbringe pn medicin eller foretage eksponering med ægtefælle/ven.  

Som behandler kan man komme til at bidrage til, at vedligeholde patientens undgåelsesadfærd ved at støtte patienten i, ikke at udføre en opgave hvis det fremkalder ubehag/angst. 

Eksempel

​Gradueret eksponering 

Den mest anvendte form for eksponering in vivo er gradvis/gradueret eksponering. Det vil sige, at man sætter sig et mål og gradvist nærmer sig dette med sværere og sværere eksponeringer. 

Et mål kunne f.eks. være at kunne tage bussen til København. 

  • Trin 1 - tag bussen 1 stoppested
  • Trin 2 - tag bussen 3 stoppesteder 
  • Trin 3 - tag bussen til den næste by 
  • Trin 4 - tag en længere bustur (mere end 50 km)

Hele processen skal foregå indenfor en overskuelig tid, og i nogle tilfælde er man nødt til at stille sig tilfreds med kun at nå et par af trinnene. 

Redaktør