Fri af fordomme

kursus 39

Vil du gerne vide mere om, hvordan man kan nedbryde fordomme og deres konsekvenser?

Så er dette kursus noget for dig.

Vi stiller skarpt på fordomme om psykiske udfordringer og kigger på, hvordan stigmatisering og selvstigmatisering hænger sammen.

Stigmatisering opstår på grund af fordomme og kan medføre diskrimination. Mange mennesker med psykisk sygdom har på et eller andet tidspunkt oplevet stigmatisering i hverdagen: i familien, i arbejdslivet, i behandlingssystemet, socialt og generelt i samfundet.

Det kan gå ud over livskvaliteten og muligheden for at komme sig.

Men sådan behøver det ikke at være. Det er muligt at bryde med fordommenr om psykisk sygdom og muligt at stoppe eller undgå selvstigmatisering.

På kurset får du:

  • viden om, hvad stigmatisering og selvstigmatisering er
  • indblik i, hvordan stigmatisering og selvstigmatisering kan påvirke dig, og måske også en, du er tæt på
  • inspiration til at gøre op med fordomme og modvirke selvstigmatisering

Vi har udviklet kurset ud fra et kursusmateriale om personlig historie og selvstigmatisering, som "Landsindsatsen EN AF OS" har udarbejdet. 

Kurset består af 4 undervisningsgange hver på 2½ time.

​kursus
​titel
​datoer
​tidspunkt 
​sted
​39
​Fri af fordomme
​tirsdag den 12. oktober
tirsdag den 26. okto er
tirsdag den 2. november
tirsdag den 9. november
13.00 - 15.30
​Psykiatrisk Center Ballerup

Redaktør