Psykodynamisk terapi virker mod moderat og svær depression

Denne måneds forskningsresumé er udarbejdet af psykolog og ph.d. Sebastian Simonsen.

Formål

Der findes i dag en del evidens for både kognitiv og interpersonel terapi, som derfor ofte benyttes som førstevalgs terapiformer til depression. Samtidig anerkendes det i stigende omfang, at personlige præferencer også spiller en rolle for effekt af behandling. Den engelske pendant til sundhedsstyrelsen, National Institute for Health and Care Excellence (NICE), anerkender derfor også korttids psykodynamisk psykoterapi som en mulig behandling for patienter, der har afvist eller ikke profiteret af kognitiv og/eller interpersonel psykoterapi. Der findes adskillige varianter af psykodynamisk terapi, men her drejer det sig om Dynamisk Interpersonel Terapi (DIT), som er en 16 sessioners manualiseret behandling, der betragter depressionen på baggrund af interpersonelle problemer og tilknytningsusikkerhed. I dette studie ønskede man at undersøge effekten af DIT inden for rammerne af programmet Improving Access to Psychological Therapies (IAPT), som er udrullet i England. DIT tilbydes aktuelt kun til 1 % af patienterne i IAPT-regi, men ud fra tænkningen om præferencers betydning, kan man forestille sig, at langt flere ville kunne have glæde af denne dynamiske behandlingsform.     

Metode

IAPT er baseret på en såkaldt stepped-care-model, hvor patienterne behandles i trin og kun går videre til det næste, hvis effekt af forudgående behandling udebliver. En behandlingsform på trin 2 betegnes som lavintensiv og ydes af en såkaldt psykologisk trivselsmedarbejder. Behandlingen varer typisk 16-24 uger og inkluderer guidet selvhjælp, psykoedukation, almindelig konsultation og telefonstøtte. I dette studie blev depressive patienter rekrutteret fra fire forskellige behandlingssteder. På to af behandlingsstederne blev patienterne randomiseret til enten lavintensiv Behandling (LB) eller DIT, mens patienterne de to øvrige steder blev randomiseret til enten kognitiv terapi eller DIT (begge betegnet som højintensive). Forsøgets primære formål var at undersøge, om der er en klinisk betydningsfuld forskel i effekt (defineret som 5 Hamilton-point) mellem LB og DIT, mens sammenligningen mellem DIT og kognitiv terapi primært havde til formål at belyse, om DIT kunne opnå resultater, der er sammenlignelige med en allerede velimplementeret terapiform.   

Hovedfund

I alt 147 patienter blev randomiseret. Ved afslutningen af terapien scorede DIT-gruppen signifikant lavere end LB-gruppen på Hamilton, mens der ingen signifikant forskel blev fundet mellem udbyttet af DIT og kognitiv terapi. Forskellen i andel af patienter, der ikke længere var klinisk deprimerede, var markant: 9 % i LB vs. 51 % i DIT.  Samme mønster genfandt forskerne for sekundære udbyttemål, fx livskvalitet og social funktion. Forskelle i effekt af DIT kunne ikke forklares på baggrund af terapeuternes efterlevelse og kompetence i sessionerne. Dette skyldes formentlig, at alle terapeuter havde høj efterlevelse og kompetence.    

Kommentar

Svagheder: Det kan diskuteres, i hvilket omfang LB-gruppen er en fuldt legitim kontrolgruppe, idet forventningerne formentlig har været påvirket af, at patienterne bliver informeret om, at de vil få tilbudt en mere intensiv behandling (DIT eller kognitiv terapi), hvis de har behov for det. Samtidig må det bemærkes at det maximale antal sessioner i de to interventioner er forskellig (9 i LB vs. 16 i DIT). Endelig er efterlevelsen af manualen i LB-gruppen mere usikker end for både DIT og kognitiv terapi, idet behandlingen i LB-gruppen ikke blev optaget og dermed ikke kunne scores for efterlevelse.  

Styrke: Studiet undersøger en dynamisk terapiform, som ikke kræver omfattende forudgående viden om psykoanalytisk terapi, og som dermed synes at være realistisk at implementere i større skala.

Sammenfattende kommentar

Dette er et af få kliniske forsøg, der viser en bemærkelsesværdigt stor forskel mellem manualiseret dynamisk psykoterapi og en aktiv, legitim kontrolgruppe. På baggrund af de meget positive resultater bør der iværksættes et studie, som sammenligner kognitiv psykoterapi med DIT til moderat til svært depressive patienter for derved på sigt i højere grad at kunne tilgodese patient præferencer.


Redaktør