Intensive afsnit er blevet kognitive

​Psykiatrisk Center Ballerups intensive afsnit har været på kognitiv uddannelse. Målet er at nedbringe brugen af tvang. Sygeplejerskerne Anja og Heidi fortæller om deres erfaringer med den kognitive adfærdsmetode (KAM) i hverdagen.

KAM bruges i samtalen med patienten
"Jeg ville ikke være foruden den uddannelse! Hele min spørgemetode til patienterne er helt sikkert influeret af, hvad jeg har lært om den kognitive metode", siger Heidi.

Hun fortæller, at det er i samtalen med patienterne, at metoden har haft den største indflydelse.

"Jeg er meget mere bevidst om, hvordan jeg kan gå ind og svare dem", fortsætter hun.

Heidi fortæller blandt andet om en situation med en inaktiv og tilbagetrukket patient, hvor hun var i tvivl om, hvordan det skulle gribes an. Hun havde svært ved at komme ind på livet af patienten, og valgte at tage fat i et skema, som hun havde lært om i undervisningen. Sammen gennemgik de skemaet, og det viste sig, at det havde en rigtig god effekt. På trods af, at patienten var meget tilbagetrukket, fik de i fællesskab sat ord på flere af patientens interesser. Heidi mener, at det hjalp patienten til at få følelsen af, at tingene kan være anderledes og bedre.

Den kognitive uddannelse er skræddersyet til de afsnit, som medarbejderne kommer fra. Dette mener Anja er en stor fordel:

"Det var positivt, at undervisningen var kogt ned til, hvad der er interessant for os. Det er nemlig ikke alle metoder vi kan bruge, fordi vi er en lukket afdeling".

Ifølge Heidi er metoden også anvendelig i sit arbejde som klinisk vejleder. Hun bruger den nemlig også til de sygeplejerskestuderende. Heidi fortæller om en situation, hvor en studerende var blevet påvirket af en hændelse på afdelingen. Heidi tog fat i et af skemaerne, og opfordrede den studerende til at gennemgå det. Man behøver nemlig ikke nøjes med at bruge metoderne til patienterne.  

 

Implementeringen tager tid
Både Anja og Heidi forklarer, at det kræver en indsats at ændre vaner, og at implementeringen af de nye metoder tager tid. Heidi uddyber:

"Vi, der har taget uddannelsen kan jo arbejde i en fælles retning, men vi bruger det mest til patienten. Vi er stadig i en fase, hvor vi skal vænne os til at bruge den. Det er jo også en metode som skal støtte os i at arbejde ensrettet, og det er også sådan jeg tænker, at det bliver på sigt. Men det tager tid, og det handler om at bryde vanens magt".

Anja mener også, at det er en stor fordel, at hele afsnittet har været på den kognitive uddannelse. Dog forklarer hun, at den kognitive metode er mere brugbar i nogle situationer frem for andre. Specielt på et afsnit, hvor der ofte er travlt, og medarbejderne har mange bolde i luften.

"Nogle af patienterne kan man slet ikke nå ind til. Men med dem, der ikke er udadreagerende, fungerer metoderne rigtig fint. Dér kommer vi rigtig langt med samtale", fortæller Anja.

Patienterne får glæde af det
Målet med uddannelsen er blandt andet at nedbringe tvang gennem en styrket kommunikation med patienterne, og derudover er målet bedre kommunikation internt på afsnittet. Anja fortæller:

"Jeg tror patienterne får glæde af det, fordi man lægger meget mere ansvar over på dem. Når de skal sætte ord på tankerne, skal de også tænke over, hvad der er godt for dem".

Heidi mener også, at patienterne i højere grad oplever, at der bliver lyttet til dem. Hun forklarer, at målet blandt andet er, at de skal begynde at reflektere over, hvad der kommer frem i samtalerne. Her er den kognitive metode en hjælp, da patienternes tanker netop er i fokus.



Mindre tvang i psykiatrien
Selvom metoden kan være svær at bruge i pressede situationer, så fortæller Heidi, at den alligevel virker forebyggende i forhold til tvang.

"Hvis en patient er kørt lidt op, kan jeg gå ind og tage en samtale med vedkommende, og være i stand til at spørge lidt ind til problematikkerne. Patienten oplever jo så også, at jeg har en anden respekt for dem, når jeg spørger ind på de her måder. Jeg er helt sikker på, at det har en deeskalerende virkning", siger hun.

Og netop den forebyggende og deeskalerende virkning har stor betydning i arbejdet med nedbringelse af tvang. I maj kunne der fejres 90 bæltefrie dage på Psykiatrisk Center Ballerup, og Projekt Bæltefrit Center har sat sig flere delmål; antallet af bæltefikseringer skal højst ramme 20 i 2016 og 10 i 2017. Den Kognitive Skole og undervisningen i KAM er et væsentligt skridt på vejen mod målet. 
        

Undervisningen fortsætter
Den Kognitive Skoles andet år er i gang, og medarbejdere fra afsnit 1, 2, 3, 6 og akutmodtagelsen er nu midt i det skræddersyede uddannelsesforløb. De bliver fejret med klapsalver og kursusbeviser i slutningen af efteråret.

Hvor er vi nu med undervisningen?
6 hold med medarbejdere fra afsnit 1, 2 og 6 gennemførte uddannelsen i februar 2016. 69 medarbejdere har indtil videre gennemført forløbet.

Stor tilfredshed
Deltagerne har evalueret uddannelsen ud fra hvordan forløbet har været, og hvor brugbar den nye viden er i arbejdet med patienterne. De har givet uddannelsen en vurdering på 4,2 ud af 5 mulige.

Stressniveauet er faldet
Deltagerne udfyldte en stresstest i starten og i slutningen af forløbet. Den viser at stressniveauet er faldet 39% på tværs af de tre intensive afsnit.
 


Spørgsmål er meget velkomne og kan rettes til:

  • Psykolog Anne Wennecke Kellner,anne.wennecke.kellner@regionh.dk
  • Psykolog Paul de Visme,paul.georges.de.visme@regionh.dk
  • Projektleder for Projekt Bæltefrit Center Eva Ørsted Sery eva.oersted.sery@regionh.dk

Redaktør