​​

For patienter

​Formålet med projekt Collabri er at afprøve en ny behandlingsform for mennesker med angst og depression, der får behandling hos deres egen læge.


Depression og angst er udbredte sygdomme i Danmark. Der er bred enighed om, at behandlingen af mennesker angst og/eller depression fortsat skal foregå i almen praksis, hos din egen læge. Men der er også brug for en bredere indsats, for at sikre den bedst mulige behandling af ​disse mennesker.

I projekt Collabri afprøver Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med de praktiserende læger en ny behandlingsindsats. En care manager (f.eks. en sygeplejerske) med erfaring fra psykiatrien og uddannelse i samtaleterapi bliver tilknyttet den praktiserende læge. Sammen kan de tilbyde et bredere udbud af behandling, bl.a. uddannelse i angst og depression, samtaleterapi og en struktureret og løbende opfølgning på, hvordan behandlingen virker for den enkelte. En speciallæge i psykiatri vejleder og rådgiver den praktiserende læge og care manageren, så det sikres at specialviden inden for området når ud til dem, der varetager behandlingen.

Collabri er et forskningsprojekt, der måler effekten af den nye behandlingsindsats. Derfor bliver de deltagende patienter lodtrukket ti enten COLLABRI-behandling ved care manager eller behandling ved egen læge, hvor lægen kan rådføre sig med psykiater og care manager om behandlingen. På den måde kan forskningen se om behandlingsmodellen i COLLABRI gør en forskel ift. behandling ved egen læge.

Projekt Collabri har været i gang siden november 2014 og frem til udgangen af 2016 har knap 750 mennesker med angst og/eller depression deltaget i projektet. I løbet af 2017 kan 524 mennesker med angst og/eller depression komme med i projektet. 

Patienter bliver henvist til projektet via deres egen læge. Hvis din læge deltager i projektet har du mulighed for at deltage som patient. Læs mere om deltagelse som patient via nedenstående links:​