Her er holdet, der skal bygge det nye Sct. Hans

​Så er holdet sat, der skal bygge Region Hovedstadens nye retspsykiatri ved Sct. Hans i Roskilde.

Så er holdet sat, der skal bygge Region Hovedstadens nye retspsykiatri ved Sct. Hans i Roskilde.

Siden licitationen 27. september har byggeprojektledelsen sammen med sine rådgivere gennemgået tilbuddene med de seksten entreprenører, og 10. januar 2018 satte entreprenører og bygherre så deres underskrifter på entreprisekontrakterne.

Byggestarten er planlagt til begyndelsen af april, hvor entreprenørfirmaet LM Byg går i gang med at opføre råhuset. De øvrige entreprenører kommer først for alvor på banen i 2019, og i begyndelsen af 2021 står det færdige byggeri efter planerne klar til indflytning.  

Byggestart i april

Lige nu er byggegrunden ved at blive gjort klar, og 1. marts begynder byggepladsentreprenøren Hoffmann at sætte skurene op og etablere køreveje og byggeplads.

Første spadestik er berammet til begyndelsen af april. Forinden mødes de mange fagentreprenører i slutningen af januar til en workshop, hvor byggeledelsen sammen med dem gennemgår byggeprojektet og udførelsestidsplanen.

Festligt startskud

Med underskrifterne på entreprisekontrakterne er byggeriet formelt sat i gang. Det blev markeret ved en lille festlighed onsdag eftermiddag 10. januar hos bygherren, Region Hovedstadens Psykiatri – hvor entreprenørernes repræsentanter samtidig blev foreviget i et gruppefoto.

Foruden de her nævnte tæller entreprenørholdet desuden Hansen & Andersen A/S (murer) og Lindpro A/S (el + mekaniske anlæg), som ikke nåede med på gruppebilledet. Det gjorde til gengæld:

  • Thomas Hagerup Andersen og Morten Høberg Sonasson, Hoffmann A/S (byggeplads)
  • Lasse T. Sukstorf. C.G. Jensen A/S (anlægsgartner)
  • Hans Anker Nielsen og Frank Aarslew-Jensen, LM Byg A/S (råhus)
  • Esben Hansen og og Stig Landbo, N.H.Hansen & Søn A/S (komplettering)
  • Allan Jensen og Claus Spaabæk, Malerselskabet SBM A/S (maler)
  • Christian Berg, Georg Berg A/S (lukning)
  • Michael Olesen, Anchers Gulvservice A/S (gulve)
  • Henrik Jørgensen, Wicotec Kirkebjerg A/S (VVS)
  • Steen Espelund og Kasper Foged, Jakon Bygningsentreprise A/S (specialinventar)
  • Jacob Steenstrup Dyhr og Jan Mikkelsen, Caverion Danmark A/S (ventilation)
  • Erik G. Albrechtsen, Siemens A/S (bygningsautomatik)
  • Jesper Dyrhøj og Jesper Christensen, Tunstall A/S (personsikring)
  • Stig Weberg-Petersen,  Enco A/S (sikring og brand)
  • Jesper Nicolaisen, Skou Gruppen A/S (fast inventar)

 

Kontakt

Projektleder Mogens Hedegaard Andersen, Region Hovedstadens Psykiatri :  tlf. 5143 2201 – mogens.hedegaard.andersen@regionh.dk


Redaktør