Gå til hovedindhold

Har du spørgsmål om psykisk sygdom?


​​Hos PsykInfo kan alle få gratis, anonym og professionel rådgivning om psykisk lidelse. ​
​​Vi hjælper mennesker med psykiske udfordringer, pårørende, fagpersoner
og andre med spørgsmål om symptomer, behan​dling, recovery og relevante tilbud. ​​
Vi lyt​ter, vejlede​r og hjælper dig videre.​​​

Alle er velkomne til at kontakte PsykInfo. Du behøver ikke en henvisning, have en diagnose eller være i kontakt med hospitalet. Du er velkommen til at kontakte os, uanset om spørgsmålet er stort eller småt. ​


Du kan få anonym rådgivning i PsykInfo. Vi lytter, vejleder og svarer på dine spørgsmål, uden at du behøver fortælle, hvem du er. Selvom vi hører under Region Hovedstaden, fører vi ingen journaler eller noterer noget om dig. Vi beder kun om et telefonnummer, hvis vi skal kunne kontakte dig i forbindelse med en aftalt samtale.​


Hvis psykiske udfordringer påvirker din hverdag, dit arbejde, dine relationer eller dit generelle velbefindende, kan det være en god idé at søge hjælp. De fleste venter desværre for længe med at søge hjælp. Du er velkommen til at kontakte PsykInfo, også hvis du er i tvivl. ​


Det kan være svært at være tæt på et menneske, der ikke har det godt. Hos PsykInfo kan du få råd og vejledning om, hvordan du kan støtte din pårørende og dig selv, og hvilke muligheder der findes for hjælp til dig og din kære.​


Vi kan ikke henvise direkte til behandling, men vi kan hjælpe dig med at forstå dine muligheder og finde vej i psykiatrien og i andre relevante tilbud. ​


​PsykInfo er ikke et akut tilbud. Hvis du har brug for akut hjælp, kan du kontakte en psykiatrisk akutmodtagelse i dit nærområde.

Du kan også ringe til Akuttelefonen 1813.
Ring 112, hvis du er i en akut livstruende situation. 

Hvis du er i tvivl om noget er akut, så kan vi hjælpe dig indenfor vores åbningstider.​


​​ ​​

Det var en lettelse for første gang at fortælle om mine tanker til nogen, som lyttede uden at dømme mig.

Borger​​


​​​

​​​​​



​​​Ofte stillede spørgsmål​​​

​​​​Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder hos borgere, pårørende og fagpersoner. Hvis du ikke finder, det du søger, er du altid velkommen til at kontakte PsykInfo fo​r personlig vejledning.




​​ ​​

Som pårørende følte​ jeg mig magtesløs. Hos PsykInfo fik jeg konkrete råd til, hvordan jeg kunne hjælpe både mig selv og min datter.

Pårørende
​​
​​
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden