Få et sjældent indblik i, hvordan det er at have medicin som følgesvend på godt og ondt, når man har en psykisk sygdom. I denne livestream dykker vi ned i, hvordan effekten og bivirkningerne af medicin opleves. Hvordan er det at begynde at tage medicin, og hvordan er det at trappe ud? Anne-Gia og Astrid deler deres personlige erfaringer.
Samtidig bidrager professor og overlæge Poul Videbech på video med sin brede viden om behandling og psykofarmaka. Poul Videbech taler blandt andet om kombinationen af medicin og psykoterapi: ”Jeg ser mig selv som en brobygger mellem den meget biologiske og tekniske tilgang til psykisk sygdom og en mere psykologisk tilgang.”
Det er gratis at deltage og for alle interesserede.
DINE SPØRGSMÅL

Du kan stille spørgsmål til Anne-Gia og Astrid live - eller allerede nu i kommentarfeltet. Spørgsmål stillet i chatten under livestream er kun synlige for arrangøren.
Vi forsøger at nå så mange spørgsmål som muligt.
Vi glæder os til at 'se' dig online!