Viden om depression krydret med rørende underholdning

Stemningen va​r i top i torsdags, da 175 tilmeldte deltog på Nationalmuseet til PsykInfos storslået og udsolgte julearrange​ment. ”Vi vil gerne have en rigtig god plads” sagde en af deltagerne, som allerede var mødt frem en halv time før arrangementet startede.​

"Depression er fordommenes holdeplads". Sådan startede Poul Videbechs oplæg om veje ud af depression. PsykInfo havde i samarbejde med depressionsforeningen sammensat et særligt program, hvor deltagerne blev forkælet med klinisk viden om depression, små poetiske personlige fortællinger og ikke mindst et brag af en afslutning med skuespiller Farshad Kholghis egen humoristiske fortælling om angst, der også havde sit seriøse budskab: "Jeg drømmer om, at vi kommer derhen, hvor det er helt ok at sige, jeg kommer ikke i dag chef, for jeg har angst" – sluttede Farshad.

 

Aftenen gav deltagerne viden om depression og angst, men satte også gang i både tårekanaler og store grin. Som en deltagerne beskrev det: "Jeg er pårørende og vidste derfor lidt om det. I dag har jeg fået en større forståelse end jeg havde før og så var det også humoristisk samtidig, det betyder meget".   



 

Redaktør