Gode råd til pårørende

Mange pårørende har det ekstra svært for tiden:

  • Man kan føle sig ensom, fordi man ikke må komme på besøg på hospitalerne
  • Måske får man ikke det pusterum, man plejer derhjemme

Der opstår tvivl om, hvordan man skal reagere og bedst kan støtte. PsykInfo har samlet en række simple gode råd til dig som pårørende. 

Vi har åben for telefonisk rådgivning mandag til onsdag 10-17, torsdag 13-17 og fredag 10-16. 

Du er ikke alene

Situationen omkring coronavirus kan betyde, at du må ikke besøge dine nærmeste på hospitalet pga. smitterisiko. Det er en rigtig svær situation, når du gerne vil være der for den, du holder af. Det kan måske hjælpe dig at tænke på, at personalet passer godt på din pårørende, og at personalet også er opmærksomme på, at situationen er ekstra svær for alle.  

Det er forståeligt, hvis du føler dig frustreret og magtesløs lige nu. Det skal nok blive bedre, og husk, at du kan ringe til os, hvis du har brug for det.

Tal med andre

Vær åben om din situation og del dine bekymringer med andre, så bliver de mindre. Fortæl andre, som du er tryg ved, at du er pårørende, og at det er svært lige nu. Det er sårbart og helt ok at ringe op på telefon eller Facetime/Skype og sige: Har du tid til at tale? Jeg vil gerne lyttes på. Jeg kan ikke besøge mit familiemedlem, som er indlagt på psykiatrisk afdeling, og jeg er bekymret.

Og husk at stille spørgsmål til det, du ikke forstår, også til læger og sundhedspersonale. Hvis du er i tvivl om, hvem du kan hive fat i, så ring til PsykInfo. 

Vær tålmodig og pas på dig selv

Vores humør svinger i kritiske situationer. Vær tålmodig, både over for dit familiemedlem men også med dig selv og tag en dag ad gangen. Du håndterer en masse uvished lige nu, og det er lettere sagt end gjort at acceptere, at der måske ikke er nogen svar. Øv dig i at passe på dig selv. 

Når du som pårørende passer på dig selv, kan du bedre løfte opgaven som pårørende.

Skab en fast rytme

I en ny hverdag, hvor meget er uvist, er det en god idé at skabe en fast rytme med faste tider og aktiviteter, fx at stå op på samme tid hver dag, lægge en plan for dagen og gå i seng på samme tidspunkt. Du kan arbejde med at lave dags- og ugeskemaer, så du kan mærke, at der er forskel på hverdag og weekend. Et simpelt håndskrevet skema er helt fint. 

Du kan også hjælpe dit familiemedlem, som bøvler med et skema. Det kan sagtens gøres over telefon eller mail.

Afled dine tanker

Hvis du har mange katastrofetanker, og de begynder at tage overhånd, kan du aflede tankerne, fx ved at gå en tur i naturen, høre musik, bage, spille spil, lave yoga, lytte til podcast eller lave aftaler med dig selv om, hvor lang tid bekymringen må vare. Hvad som helst, der virker for dig, og ti minutter er bedre end ingenting. Det kan også hjælpe at stoppe nyhedsstrømmen på Facebook eller TV. Der er mange nyheder og gode råd i omløb. Hold dig til myndighedernes anbefalinger og se kun nyheder et par gange dagligt, hvis det begynder at fylde for meget for dig. 

Få så vidt muligt din nattesøvn og sluk for nyhederne eller de sociale medier i god tid, inden du skal sove.

Hjælp med at bevare håb

En god måde stadig at være i en form for tæt kontakt på er, at Skype fra din computer eller Facetime fra din mobil. Som pårørende er det en god idé at være anerkendende, lyttende og forstående. Og hjælpe dit familiemedlem med at tage en dag ad gangen og bevare håbet og optimismen. 

Tilbagefald af psykotiske symptomer

Hvis et menneske har tendens til at blive psykotisk og paranoid kan denne tid medvirke til, at der kommer tilbagefald af de psykotiske symptomer. Når et menneske får symptomer på tilbagefald, vil behandlingen typisk være at øge den medicinske behandling (lægeordineret), eventuelt indlæggelse, hvor behandlingen handler om ro, omsorg, struktur, afledning, mad og hvile.

Det er meget forskelligt, hvordan det enkelte menneske reagerer i krisesituationer, men tegn på tilbagefald kan være humørsvingninger, irritabilitet og søvnproblemer.


 

Redaktør