Gennem mere end 30 år har Sexologisk Klinik og det danske behandlingsnetværk for behandling af seksualkriminalitet hjulpet mennesker, som har seksuelle tanker og fantasier om børn.
Gennem samtale er det muligt at ændre sine tanker og adfærd.
Hvad sker der, når man henvises til behandling?
Behandlingen indledes med en individuel samtale, hvor vi afklarer din aktuelle situation.
Vi vil blandt andet spørge dig til:
- Hvor lang tid, du har haft seksuelle tanker om børn?
- Har du handlet på dem ved at opsøge børnepornografi, chat eller onlinekontakt med mindreårige
- Har du fysisk begået overgreb mod et barn.
- Er du blevet anmeldt til politiet eller har du selv opsøgt kontakt med politiet?
- Er du sigtet eller dømt for seksuelle overgreb – nu eller tidligere.
- Er der nogen i din omgangskreds, der ved, hvad der er sket.
- Hvordan ser hverdagen ud hos dig her og nu.
Hvis det på baggrund af den indledende samtale vurderes relevant at opstarte behandling vil dette ske individuelt eller i gruppe. Målet med behandlingen er, at du får indsigt i din seksuelle interesse i børn, og dermed får bedre forudsætninger for at forstå din seksualitet og den måde du har brugt din seksualitet på. Det er vigtigt, at du fremadrettet kan håndtere din seksuelle interesse i mindreårige på en måde, så du ikke handler på den og hermed skade andre og dig selv.
Hvor foregår behandlingen?
Sexologisk Klinik er en del af det danske behandlingsnetværk, der står for behandlingen af mennesker der har begået seksuel kriminalitet og eller som har seksuel interesse i mindreårige og er forpint heraf og ønsker hjælp til at stoppe ulovlig adfærd.
Du kan blive behandlet i Odense, Middelfart, Aarhus og København.
Det er ikke sikkert, at du kan blive "kureret" for tankerne. Men du kan lære at kontrollere dem og leve med dem, så de ikke længere er så plagsomme eller fylder så meget i din hverdag. Tag det første skridt og ring til den gratis, anonyme hotline på telefon 65 909 909, så hjælper Sexologisk Klinik dig med de næste.
"Jeg har ved gruppebehandlingen opnået langt bedre selvtillid og selvværdfølelse,
og kan nu i modsætning til tidligere sige min mening og oplever, at jeg bliver respekteret
for det.Jeg fungerer i det hele taget bedre, og jeg er nu i stand til at passe et arbejde.
Jeg tror også, at jeg nu bedre kan finde mig en livsledsagerske."
(35-årig mand)
"Jeg var i en følelsesmæssig belastet tilstand efter min skilsmisse, jeg var
blevet svigtet af min nye kæreste og min mor døde pludselig. Mine handlinger
var en flugt fra en smertelig tilstand. Jeg følser, at jeg i dag hvis jeg får modgang,
vil bevare troen på, at jeg vil komme igennem, også selv om det er svært.
Min behandling har lært mig bede om hjælp hos familie og venner i tide."
(42-årig mand)
"Selvom jeg er glad for at være færdig med min behandling, er det svært for mig at
sige farvel.Tidligere kunne jeg slet ikke tale om følelser, men nu er jeg blevet mere
åbenog mindre negativ.Jeg kan se, hvor stor betydning det har for i et parforhold."
(26-årig mand)
" Jeg er glad for at der i det mindste komdet ud af min dom, at jeg
kom i behandling. Jeg kan nu se, at jeg narrede mig selv og bagateliserede,
hvad jeg gjorde. Jeg forstår nu, at jeg gjorde det jeg blev dømt, i et forsøg
på at blive bekræftet. Og jeg kan nu se, at jeg forledte pigerne og burde
have været den voksne og have taget ansvaret. En pige på under 15 år,
som vælger sex med en voksen mand, må jo have problemer."
(38-årig mand)