Tilde, 16 år

​Tilde er 16 år og bor på et opholdssted. Hun blev fjernet fra hjemmet, da hun var lille, da hendes forældre havde meget svært ved at passe hende.

​Tildes forældre er alkoholikere, og især hendes far er voldelig. Da Tilde var lille og boede hjemme, så hendes far tit pornofilm i stuen. Tilde kunne også høre, når far havde besøg af sine kærester. I dag går Tilde i 8. klasse. Hun har svært ved at være sammen med de andre unge. Det er ligesom om, hun ikke rigtig forstår dem og føler sig tit udenfor. Hun bliver også mobbet. Tilde kan nogle gange blive i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. Så bliver hun skældt ud af de voksne. 

Lige for tiden er Tilde begyndt at fantasere seksuelt om drengene fra de små klasser. Tilde er lidt nervøs ved de tanker, hun har og er bange for, at hun kommer til at gøre drengene noget i virkeligheden. Hun spekulerer over, hvad der ville ske med hende selv, hvis hun kom til at gøre en lille dreng noget. Tilde har nemlig lidt svært ved at styre sig selv. Tingene sker bare. En dag kom hun til at sende nogle sms’er med tilbud om oralsex til nogle drenge på skolen. Det var mest for sjov. Tilde vidste ikke rigtigt, hvad der ville ske, da hun gjorde det. Hun får tit at vide, at hun ikke rigtig tænker sig om, men gør en masse fjollede ting.

Redaktør