Kun en enkelt gang - Lars' historie

​Nogle mennesker, der er i en krisesituation i deres liv, forsøger en enkelt gang at udleve en seksuel fantasi om børn. 

Nogle mennesker, der er i en krisesituation i deres liv, forsøger en enkelt gang at udleve en seksuel fantasi om børn. Årsagen kan være, at man forsøger at finde trøst eller for at mærke sine grænser. At foretage sig noget så grænseoverskridende kan for nogen betyde, at man ”vågner op” og tager sin situation alvorligt.

På rejser, hvor hverdagen er langt væk, kan det være fristende at afprøve sine grænser og udleve sine fantasier. Det kan fx være ved at købe sex hos en meget ung prostitueret. For nogle kan det handle om lolita-fantasier. For andre om at få homoseksuelle oplevelser. 

Men handlingen kan give store bekymringer, både fordi man er bange for at blive opdaget af politiet, fordi man går rundt med en hemmelighed, man ikke kan dele med nogen og fordi man kan få moralske skrupler og ikke kan forstå sig selv.

Hvis du har brug for hjælp, så kontakt anonymt en rådgiver hos Bryd Cirklens telefonrådgivning på Sexologisk Klinik

​Lars' historie - Lars skammede sig

27-årige Lars havde altid klaret sig godt, men havde kun haft få kærester. Under en overnatning hos et vennepar fik han om natten lyst til at røre ved parrets to sønner på otte og ti år. Lars gik ind til drengede, mens de sov og fuldførte sit forehavende. Straks efter var han meget skamfuld og kunne ikke forstå sin egen handling. Han mente, at han havde tilføjet drengene skade. Derefter søgte han behandling. Her kom det frem, at Lars kom fra et velstillet hjem, men at han havde levet overbeskyttet og haft sin mor meget tæt på - også som voksen. 

Først da han havde foretaget sig noget seksuelt grænseoverskridende, skamfuldt og provokerende, vågnede han op og begyndte at håndtere sin virkelige situation. 

Terapien hjalp Andreas. Han arbejdede med at blive en voksen og selvstændig mand, og efter nogle år var han mere tilstede i sit liv og havde en kæreste, som han følte sig lige med. Han har aldrig siden haft lyst til noget seksuelt med drenge.

Kilde: Forlaget Frydenlund, Jan Andreasen


Redaktør