Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​


EDIT

Evaluering af nyt døgnbehandlingstilbud til patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur og selvskadende adfærd

Ansvar

Projektet udføres af ph.d.-studerende Justina Petersen under vejledning af hovedvejleder professor Julie Midtgaard (CARMEN, Psykiatrisk Center Glostrup) og medvejlederne professor Poul Videbech, (CNSR, Psykiatrisk Center Glostrup), psykolog Sabina Palic-Kapic (BAS, Psykiatrisk Center Glostrup) og seniorforsker Lene Nybo (afd. for Depression og Angst, Aarhus Universitet)

 

Baggrund, formål, metoder

Selvskade uden intention om selvskade (på engelsk forkortet NSSI) er udbredt blandt psykiatriske patienter, især patienter diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse. NSSI er desuden en risikofaktor for selvmordsadfærd og hyppige psykiatriske (gen)indlæggelser, og nye behandlingsmodeller er efterspurgte. Nærværende undersøgelse har til formål at undersøge virkningen af et nyt døgnbehandlingstilbud skræddersyet til patienter med svær selvskade. Programmet er baseret på dialektisk adfærdsterapi og er udviklet af professor Martin Bohus og implementeret med succes i Tyskland. Vi vil vurdere ændringer i psykopatologi, hyppighed af NSSI, interpersonelle problemer, funktionsniveau og livskvalitet hos patienter, der tilbydes programmet (n = 96) sammenlignet med patienter på venteliste (n = 64). Disse ændringer vil blive målt ved hjælp af standardiserede vurderingsskalaer. For yderligere at forstå, hvordan og hvorfor programmet fungerer, vil vi interviewe 10-15 patienter om deres erfaringer med behandlingen, og vi vil observere interaktioner mellem patienter og personale især i forhold til fysisk aktivitet, som udgør en hidtil uudforsket komponent i behandlingen af NSSI. Undersøgelsen vil bidrage til bedre forståelse og behandling NSSI.

 

Økonomi

Projektet er primært støttet af Jascha Fonden og yderligere støttet af Danske Fysioterapeuters fond for forskning, uddannelse og praksisudvikling.​





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden