Relevans i en dansk kontekst? Der er ikke inkluderet danske studier i reviewet, og vi mangler viden om dette i en dansk kontekst. Når I læser artiklen, bedes I derfor tænke over:
- Kan nogle af faktorerne genkendes hos de patienter med tværkulturel baggrund, I møder i jeres afsnit?
- Og i så fald -hvordan oplever I det i mødet med dem?
Vi vil også bruge artiklen som springbræt til en dialog om, hvorvidt disse faktorer kan have betydning for, om patienterne overhovedet lader sig udrede til at starte med.
Journal club d. 26/3-26 v. Julie Themsen Pagh
Link til artikel: Staff Attitudes Towards Individuals with Borderline Personality Disorder: Can Formulation Reverse the Stigma? An Experimental, Vignette-Based Study
Kort introduktion: Artiklen undersøger, om en psykologisk caseformulering kan reducere stigmatiserende holdninger hos personale over for en patient med borderline personlighedsforstyrrelse. Personale blev delt op i to grupper, hvor begge grupper fik en kort patientbeskrivelse, og den ene gruppe fik derudover en psykologisk P5-formulering, som skulle give en mere nuanceret forståelse af patientens vanskeligheder. Man kunne forvente, at P5-formuleringen ville øge empati og mindske stigma, men studiet fandt stort set ingen ændring i personalets holdninger. På én dimension vurderede personalet endda patientens problemer som mindre foranderlige. Artiklen rejser interessante spørgsmål om, hvad der faktisk ændrer stigma i klinisk praksis.
Diskussionsspørgsmål
- Hvad forstår vi egentlig ved stigma i klinisk praksis? Handler det mest om holdninger, erfaringer eller arbejdsvilkår?
- Hvad påvirker vores holdninger mest i arbejdet med patienter? Diagnosen, adfærden eller de organisatoriske rammer?
- Hvis formuleringer, altså mere viden, ikke alene ændrer holdninger, hvad kunne så gøre en forskel?
- Hvad sker der med stigma, når vi eksempelvis ændrer "misbruger" til "en person med et rusmiddelproblem"?
Journal club d. 30/4-26 v. Malene Eiberg Holm
Link til artikel: I’ve seen you at your worst, but I still want to be your friend’: A qualitative study of peer support exchange from the perspective of participants in online communities centred around self-harming and suicidal behaviour
Kort introduktion: Artiklen undersøger, hvordan personer med erfaring med selvskade og suicidalitet oplever peer support i online fællesskaber. Studiet er kvalitativt og baseret på 13 dybdegående interviews med nuværende og tidligere brugere af online Communities centreret omkring selvskade og selvmord.
Fundene peger på en tydelig dobbelthed:
På den ene side beskrives fællesskaberne som trygge, ikke-dømmende rum, hvor anonymitet muliggør ærlighed, gensidig forståelse og stærke relationer.
På den anden side fremhæves risici, herunder fastholdelse i sygdomsadfærd, eksponering for triggende indhold og vanskeligheder med at trække sig fra fællesskabet.
Analysen resulterer i fire overordnede temaer:
- At kunne udtrykke sig frit uden krav eller vurdering
- At anonymitet og intimitet ikke er en modsætning
- Betydningen af også at have relationer offline
- En dynamisk proces, hvor deltagelse kan støtte – men også hæmme – recovery
Samlet set peger studiet på, at online peer support ikke entydigt er hjælpsomt eller skadeligt, men fungerer som en kontekstafhængig ressource, der kan bevæge sig i begge retninger afhængigt af brugere, timing og måden det bruges på.
Diskussionsspørgsmål
- Hvordan skal vi som klinikere forstå og håndtere denne “double-edged sword"-karakter af online fællesskaber?
- Artiklen peger på oplevelser af paternalisme og mistillid i mødet med psykiatrien. Kan I genkende dette – og hvordan påvirker det patienters søgen mod online fællesskaber?
- Hvad er det centrale virksomme element i peer support her – er det genkendelse, autonomi, relationel ligeværdighed eller fraværet af faglig styring?
- Hvordan kan vi i praksis arbejde mere nuanceret med patienters online liv – uden enten at problematisere det kategorisk eller overse potentielle risici?
Journal club d. 28/5-26 v. Justina Petersen
Link til artikel: Physiotherapy Within Inpatient Mental Health Wards: Involvement, Diagnoses, and Lifestyle Characteristics
Artiklen undersøger, hvordan fysioterapi anvendes på psykiatriske sengeafsnit, hvilke patienter der typisk henvises til fysioterapi, og hvilke fysiske og livsstilsrelaterede problemstillinger disse patienter ofte har. Studiet bygger på data fra mere end 2000 indlæggelser i britisk psykiatri.
Denne artikel er valgt, fordi den sætter fokus på fysioterapeuters rolle i psykiatrien og på sammenhængen mellem psykisk sygdom, fysisk sundhed og behovet for non-farmakologiske indsatser. Artiklen lægger op til refleksion over, hvordan vi arbejder med fysisk sundhed i psykiatrien, hvilke patienter der får adgang til fysioterapi, og hvordan tværfaglige indsatser kan styrkes i klinisk praksis.
Artiklen vil blive gennemgået med fokus på baggrund, resultater og kliniske implikationer.
Forslag til spørgsmål til fælles drøftelse:
- Hvad overrasker jer mest ved resultaterne?
- Kan I genkende de patientgrupper og problemstillinger, som beskrives i studiet, fra jeres egen praksis?
- Hvilke muligheder og barrierer oplever vi for fysioterapi og fysisk aktivitet i psykiatrien?
- Hvad giver artiklen anledning til at overveje eller gøre anderledes i klinisk praksis?
AFLYST - Journal club d. 25/6-26 v. Siv-Therese Bogevik Bjørkedal
Link til artikel: