Formål
PANDA-projektet undersøger, om fysisk aktivitet kan tilbydes som et supplement til den vanlige behandling for personer med personlighedsforstyrrelser, med særligt fokus på borderline personlighedsforstyrrelse (F60.3, ICD-10) og ængstelig/evasiv personlighedsforstyrrelse (F60.6, ICD-10). Projektet har til formål at evaluere gennemførlighed, sikkerhed og acceptabilitet af to forskellige typer fysisk aktivitet – et gåprogram og karatetræning – som supplement til vanlig behandling.
Deltagere og rekruttering
I alt rekrutteres 60 deltagere fra to psykoterapeutiske ambulatorier. Deltagerne kan befinde sig på forskellige stadier af deres behandlingsforløb, og nogle kan have afsluttet deres primære behandling, når de påbegynder projektet.
Design
Studiet er et tre-armet, randomiseret feasibility-studie, hvor deltagerne fordeles til én af følgende grupper:
- Kontrolgruppe/vanlig behandling: Man fortsætter sin nuværende behandling uden ekstra træning, man deltager i de sammen målinger og spørgeskemaer.
- Gåprogram: Man deltager i sin vanlige behandling kombineret med et 8-ugers skridttæller-baseret gåprogram, der inkluderer individuel målsætning og strukturerede opfølgningssamtaler.
- Karate: Man deltager i sin vanlige behandling kombineret med et 8-ugers karatetræningsforløb (Shotokan Karate-Do), udført under supervision af erfarne instruktører.
Træningsprogrammerne tilpasses deltagerens niveau og behov, og instruktørerne er trænet i at støtte personer med personlighedsforstyrrelser.
Primære mål
Det primære fokus i PANDA-projektet er at vurdere, om de supplerende interventioner kan gennemføres som planlagt. Dette vurderes ud fra:
- Screening, rekruttering og fastholdelsesrater
- Deltagernes fremmøde
- Eventuelle bivirkninger og sikkerhed
- Deltagernes oplevede accept og motivation
Formålet er at vurdere, om det er praktisk muligt og relevant at gennemføre et større randomiseret kontrolleret effektstudie.
Sekundære mål
Sekundært undersøger projektet potentielle ændringer i fysisk og psykisk helbred, herunder:
- Fysiske målinger: Kropssammensætning (bioimpedans) og kondition (submaksimal konditionstest) vurderes før og efter den 8-ugers intervention.
- Psykologiske og adfærdsmæssige målinger: Følelsesregulering, positiv og negativ affekt, interpersonel funktion, personlighedssymptomer, uhensigtsmæssig adfærd, recovery, kropsbillede, kropsbevidsthed og fysisk aktivitetsniveau vurderes ved hjælp af spørgeskemaer tre gange i forløbet: før interventionen, efter de 8 ugers intervention og ved 12-ugers follow-up.
- Subanalyse: Kvalitative interviews gennemføres efter interventionens afslutning for at belyse deltagernes oplevede barrierer, motivation og accept af interventionerne.
Denne viden vil være afgørende for planlægning af et eventuelt efterfølgende effektstudie, hvor formålet vil være at undersøge interventionernes kliniske effekter på fysisk og psykisk helbred.
Økonomi
Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.