Fra første møde til sidste skridt – jeg skaber tryghed og sammenhæng Lægesekretær Uzma Jamilla Chowhan er ofte den første, familierne møder, når de bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. For Uzma er det vigtigt, at familierne får en tryg og god start – og at deres forløb bliver så smidigt som muligt. Jeg hedder Uzma Jamilla Chowhan, og jeg har i snart otte år været lægesekretær på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Her arbejder jeg på Ambulatorium for større børn, hvor vi ser patienter i alderen 9-14 år og deres familier. Mange kommer til udredning for ADHD eller autisme, men vi møder også børn med depression og mange andre vanskeligheder. Nogle er her til udredning i en kortere periode – andre følger vi i medicinsk behandling i mange år. At arbejde i psykiatrien giver virkelig meget mening for mig. Jeg har altid gerne villet være med til at gøre en forskel for børnefamilier indenfor et område, hvor der virkelig er brug for hjælp Uzma Jamilla Chowhan Uddannet lægesekretær i 2016 Ansat i psykiatrien siden 2018 Forløbskoordinator for patienter i Ambulatorium for større børn. Her er målgruppen 9-14 år. Har ofte den første kontakt til familierne over telefonen og tager imod dem ved første samtale i ambulatoriet. Førstehåndsindtryk og tryghed Jeg er ofte den første, børnene og deres familier møder, når de bliver henvist. Det er mig, der ringer og informerer om den første tid og om udredningsforløbet. Jeg forsøger at svare på de mange spørgsmål, familierne naturligt har og forklarer, hvad de kan forvente. Mange forældre er nervøse og usikre, og børnene kan være spændte eller bekymrede. Noget af det mest udfordrende er, når forældre ringer, fordi deres barn har det rigtig dårligt, og jeg ikke kan give dem en hurtigere tid. Jeg vil gerne kunne hjælpe med det samme, for vi ved godt, at ventetiden er svær og frustrerende. I de situationer prøver jeg at møde forældrenes bekymring med ro og forståelse, og tilbyde en plads på ventelisten, så de kan komme til hurtigst muligt, hvis vi får et afbud. Når familierne kommer her i ambulatoriet, er det ofte mig, der tager imod. Så man kan godt sige, at jeg på mange måder står for at give psykiatriens førstehåndsindtryk. Derfor forsøger jeg at gøre modtagelsen så tryg og behagelig som muligt. For mig er det vigtigt, at familierne fra allerførste kontakt mærker, at vi ser dem, og at vi vil gøre vores bedste for at hjælpe, så de føler sig velkomne. I venteområdet er der legetøj, farveblyanter og papir – og ikke mindst vores kakaomaskine, som er et stort hit. For børnene er det ofte en lille, men vigtig detalje, at de kan få en kop varm kakao, mens de venter. Det hjælper til at gøre oplevelsen mere hyggelig og mindre alvorstung. Forældrene fortæller mig tit, at det betyder noget, at der er tænkt på, at børnene skal føle sig tilpas, selv i en svær situation. Når de træder ind ad døren første gang, er deres reaktioner meget forskellige. Nogle er nysgerrige og stiller spørgsmål, mens andre hellere vil blive siddende ude på trappen, indtil de bliver hentet ind. Jeg prøver altid at møde dem dér, hvor de er, og skabe en rolig stemning. For mig handler det om at give både børnene og deres forældre en oplevelse af, at de er velkomne, og at der er styr på tingene. Et smil, et venligt ord og en lille forklaring på, hvordan dagen forløber, kan være med til at tage en del af bekymringen væk. Det er vigtigt for mig, at psykiatrien ikke skal leve op til fordommene om at være et utrygt og fortravlet sted. Jeg sørger for, at maskinen kører Mit arbejde stopper ikke, når familien har fået en tid i kalenderen. Bag kulisserne sørger jeg for, at hele forløbet hænger sammen. Man kunne tro, at det hele kører automatisk, og at det er en simpel ting at booke en tid, men i virkeligheden er det et puslespil, hvor alt skal falde på plads i den rigtige rækkefølge. Et medicinsk opstartsforløb består for eksempel af flere aftaler, som skal ligge med bestemte intervaller. Hvis én tid bliver aflyst, skal hele planen justeres, så barnet stadig kan få den nødvendige opfølgning til tiden. Og skal man udredes, er det også vigtigt, at undersøgelserne kommer i den rigtige rækkefølge. Så når hverdagen og livet spænder ben, og man er nødt til at aflyse en aftale, prøver jeg at sikre, det kommer til at forsinke forløbet mindst muligt. Når alt det praktiske spiller, bliver forløbet mere overskueligt for familierne, og behandlerne kan koncentrere sig om den faglige del. En anden vigtig del af mit arbejde er at sikre, samarbejdet med for eksempel skole og kommuner fungerer. Jeg sørger også for, at erklæringer og dokumenter når frem til de rigtige instanser, så familierne kan få den hjælp og støtte, de har krav på. Så jeg sørger for, at hele maskineriet kører, og at alt hænger sammen – fra den første henvisning til den afsluttende rapport om udredningen og behandlingen, der sendes ud, når forløbene afsluttes. Det kræver et stort overblik, men heldigvis oplever jeg, at vi har et virkeligt godt samarbejde på tværs af de forskellige fagligheder her på Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center, og jeg er stolt af den forskel, vi i fællesskab gør for vores patienter og familier. Det er os, du møder Denne artikel er en del af en serie under titlen ’Det er os, du møder’. Artikelserien sætter fokus på de forskellige fagligheder i den ambulante del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hensigten er, at artiklerne på sigt skal være en fast, samlet del af præsentationen for patienter og familier af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Mød de andre her.
Fra første møde til sidste skridt – jeg skaber tryghed og sammenhæng Lægesekretær Uzma Jamilla Chowhan er ofte den første, familierne møder, når de bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. For Uzma er det vigtigt, at familierne får en tryg og god start – og at deres forløb bliver så smidigt som muligt. Jeg hedder Uzma Jamilla Chowhan, og jeg har i snart otte år været lægesekretær på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Her arbejder jeg på Ambulatorium for større børn, hvor vi ser patienter i alderen 9-14 år og deres familier. Mange kommer til udredning for ADHD eller autisme, men vi møder også børn med depression og mange andre vanskeligheder. Nogle er her til udredning i en kortere periode – andre følger vi i medicinsk behandling i mange år. At arbejde i psykiatrien giver virkelig meget mening for mig. Jeg har altid gerne villet være med til at gøre en forskel for børnefamilier indenfor et område, hvor der virkelig er brug for hjælp Uzma Jamilla Chowhan Uddannet lægesekretær i 2016 Ansat i psykiatrien siden 2018 Forløbskoordinator for patienter i Ambulatorium for større børn. Her er målgruppen 9-14 år. Har ofte den første kontakt til familierne over telefonen og tager imod dem ved første samtale i ambulatoriet. Førstehåndsindtryk og tryghed Jeg er ofte den første, børnene og deres familier møder, når de bliver henvist. Det er mig, der ringer og informerer om den første tid og om udredningsforløbet. Jeg forsøger at svare på de mange spørgsmål, familierne naturligt har og forklarer, hvad de kan forvente. Mange forældre er nervøse og usikre, og børnene kan være spændte eller bekymrede. Noget af det mest udfordrende er, når forældre ringer, fordi deres barn har det rigtig dårligt, og jeg ikke kan give dem en hurtigere tid. Jeg vil gerne kunne hjælpe med det samme, for vi ved godt, at ventetiden er svær og frustrerende. I de situationer prøver jeg at møde forældrenes bekymring med ro og forståelse, og tilbyde en plads på ventelisten, så de kan komme til hurtigst muligt, hvis vi får et afbud. Når familierne kommer her i ambulatoriet, er det ofte mig, der tager imod. Så man kan godt sige, at jeg på mange måder står for at give psykiatriens førstehåndsindtryk. Derfor forsøger jeg at gøre modtagelsen så tryg og behagelig som muligt. For mig er det vigtigt, at familierne fra allerførste kontakt mærker, at vi ser dem, og at vi vil gøre vores bedste for at hjælpe, så de føler sig velkomne. I venteområdet er der legetøj, farveblyanter og papir – og ikke mindst vores kakaomaskine, som er et stort hit. For børnene er det ofte en lille, men vigtig detalje, at de kan få en kop varm kakao, mens de venter. Det hjælper til at gøre oplevelsen mere hyggelig og mindre alvorstung. Forældrene fortæller mig tit, at det betyder noget, at der er tænkt på, at børnene skal føle sig tilpas, selv i en svær situation. Når de træder ind ad døren første gang, er deres reaktioner meget forskellige. Nogle er nysgerrige og stiller spørgsmål, mens andre hellere vil blive siddende ude på trappen, indtil de bliver hentet ind. Jeg prøver altid at møde dem dér, hvor de er, og skabe en rolig stemning. For mig handler det om at give både børnene og deres forældre en oplevelse af, at de er velkomne, og at der er styr på tingene. Et smil, et venligt ord og en lille forklaring på, hvordan dagen forløber, kan være med til at tage en del af bekymringen væk. Det er vigtigt for mig, at psykiatrien ikke skal leve op til fordommene om at være et utrygt og fortravlet sted. Jeg sørger for, at maskinen kører Mit arbejde stopper ikke, når familien har fået en tid i kalenderen. Bag kulisserne sørger jeg for, at hele forløbet hænger sammen. Man kunne tro, at det hele kører automatisk, og at det er en simpel ting at booke en tid, men i virkeligheden er det et puslespil, hvor alt skal falde på plads i den rigtige rækkefølge. Et medicinsk opstartsforløb består for eksempel af flere aftaler, som skal ligge med bestemte intervaller. Hvis én tid bliver aflyst, skal hele planen justeres, så barnet stadig kan få den nødvendige opfølgning til tiden. Og skal man udredes, er det også vigtigt, at undersøgelserne kommer i den rigtige rækkefølge. Så når hverdagen og livet spænder ben, og man er nødt til at aflyse en aftale, prøver jeg at sikre, det kommer til at forsinke forløbet mindst muligt. Når alt det praktiske spiller, bliver forløbet mere overskueligt for familierne, og behandlerne kan koncentrere sig om den faglige del. En anden vigtig del af mit arbejde er at sikre, samarbejdet med for eksempel skole og kommuner fungerer. Jeg sørger også for, at erklæringer og dokumenter når frem til de rigtige instanser, så familierne kan få den hjælp og støtte, de har krav på. Så jeg sørger for, at hele maskineriet kører, og at alt hænger sammen – fra den første henvisning til den afsluttende rapport om udredningen og behandlingen, der sendes ud, når forløbene afsluttes. Det kræver et stort overblik, men heldigvis oplever jeg, at vi har et virkeligt godt samarbejde på tværs af de forskellige fagligheder her på Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center, og jeg er stolt af den forskel, vi i fællesskab gør for vores patienter og familier. Det er os, du møder Denne artikel er en del af en serie under titlen ’Det er os, du møder’. Artikelserien sætter fokus på de forskellige fagligheder i den ambulante del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hensigten er, at artiklerne på sigt skal være en fast, samlet del af præsentationen for patienter og familier af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Mød de andre her.