Til forældre og pårørende

At være forældre/pårørende til et barn, der har selvmordstanker, har forsøgt selvmord og/eller er selvskadende, påvirker en. Man bliver rigtig bange for, hvad ens barn kan finde på at gøre og påvirket af, hvordan det har det og hvad det måske har gjort. Nedenstående informationer skal ses som støtte til at forstå den situation, som jeres barn befinder sig i og hvad I skal være opmærksomme på, hvad I kan gøre for at støtte jeres barn her og nu samt hvem I kan kontakte for hjælp og støtte som forældre/pårørende.  


Om børn og unge og selvmordstanker

Tanker om ikke at have lyst til at leve eller ville væk herfra, kan komme hos os alle både børn, unge og voksne. Nogle børn og unge siger ikke noget om det, fordi de vil beskytte deres forældre mod at blive kede af det eller de kan være bange for, at de ikke vil blive forstået eller taget alvorlig. For mange, måske især børn og unge, kan det være svært selv at forstå, hvorfor man har disse tanker og også at fortælle om dem til andre. Derfor går mange børn og unge med dem selv i lang tid. For andre børn og unge kan det være en måde at kommunikere, at de har det svært og omgivelserne kan blive tvivl om, hvor alvorligt de egentlig skal tage det. Uanset hvad, er det vigtigt at tage det alvorligt, hvis et barn/ung fortæller, at det går rundt med tanker om ikke at ville leve eller at tage sit eget liv, også selvom det udtrykkes i trusler.

Spørg til tankerne og lyt
Som forælde kan det også være svært at snakke med sit barn om selvmordstanker. Det er forbundet med mange følelser at se sit barn være ked af det og have det svært, og man kan som forældre komme til at ville problemløse eller forsøge at gøre sit barn glad fremfor at få lyttet eller spurgt ind til, hvad barnet oplever er svært og tyngende. Samtidig er det vores ansvar som forældre at hjælpe vores børn med de problemer, som de oplever og træffe beslutninger om, hvad der er brug for af hjælp og støtte. Vi bliver ofte spurgt af forældre, om de kan spørge til selvmordstankerne og hvad der kan ske, hvis de gør det. Vores svar er, at man ikke kan få flere selvmordstanker af, at der bliver spurgt til dem. For de fleste er det forbundet med en omsorg, at der bliver spurgt ind til ens tanker og følelser, og det kan være en lettelse, at de ikke selv og alene skal bære rundt på selvmordstankerne. 
 
Som udtryk for at være belastet 
Heldigvis er det få børn (under 15 år), der ender med at begå selvmord i DK. For langt de fleste er det en reaktion på, at de ikke har det godt og er belastet af problemer enten i familien, skolen eller blandt venner og jævnaldrende, snarere end, at de planlægger at dø, når de forsøger selvmord. Vi ved, at selvmordsforsøg sker hyppigst blandt unge piger (15-24 år), og årligt kontakter flere end 1.600 i denne aldersgruppe hospitaler efter selvmordshandlinger i DK. Vi ved, at det er flest drenge, som ender med at tage deres eget liv. Når man forsøger at tage sit eget liv, så har man som regel gået og tænkt på det i længere tid. Selve selvmordsforsøget er imidlertid ofte en impulsiv handling, og kan udløses af flere ting fx nyligt oplevet krise (fx dødsfald i familie, skilsmisse mv.), konflikter med nære personer (forældre, venner, kæreste), problemer i skolen (fagligt eller socialt), krænkelser og overgreb eller opleve en stor skuffelse eller følelser af nederlag. Vi ved også, at tidl. selvmordsforsøg øger risikoen for igen at handle på selvmordstanker, og at selvskadende adfærd kan udvikle sig til selvmordshandlinger.  

Hvad kan du, som forældre/pårørende være opmærksom på

​

Du kan som forældre/pårørende fremadrettet være opmærksom på følgende, hvis dit barn…(oftest flere af nedenstående):

  • Giver udtryk for selvmordstanker (fx livet ikke er værd at leve eller giver mening mv.) eller kommer med verbale trusler om selvmord – så tag det alvorligt og forstå det, som udtryk for en problematik (belastninger, mistrivsel mv.)
  • Søger efter information om selvmordsmetoder fx på internettet og er optaget af de sociale medier herunder grupper, hvor der tales om selvskade og selvmordsadfærd og lign.
  • Udtrykker håbløshed og hjælpeløshed, og/eller føler sig som en belastning.
  • Er vred (mere end vanligt) eller har hyppigere og voldsomme vredesudbrud, hvor de retter vreden mod sig selv, jer som forældre eller verden generelt.
  • Er optaget af dystre temaer, som har med død at gøre fx går igen i diskussioner, skoleopgaver, tegninger ol., så kan der være grund til at mistænke, at barnet/ den unge går med selvmordstanker
  • Er belastet generelt set fx af tab af ven eller familiemedlem (dødsfald, også kæledyr mv.), ændringer i familieforhold fx skilsmisser eller problemer i forhold til skole både socialt og fagligt og problemer i forhold til jævnaldrende, venner og kærester.
  • Pludselige ændringer i adfærd (fx blevet mere aggressiv, trukket sig socialt, hyppige humørsvingninger, højrisiko-aktiviteter, tab af interesser) - som er vedvarende over en længere periode og som påvirker barnets/ den unges liv og funktion på flere områder.
  • Har ændrede spisevaner, søvnvanskeligheder eller fysiske symptomer som kronisk hovedpine eller ondt i maven
  • Brug eller ændret brug af rusmidler (alkohol og stoffer)


Hvad kan du gøre som forældre?
  • Opfordre dit barn til at tale om problemerne med dig eller en anden person, som det har tillid til. Lyt til dit barn og spørg ind uden at afkræve svar, vær tålmodig og anerkendende. Vis omsorg - også selvom du ikke forstår det hele. Undgå råd eller at være dømmende eller kritisk.
  • Vær tilgængelig og til stede. Vær samme med dit barn – eller lav en aftale om, hvornår I kan være sammen. Gør det muligt, at dit barn kan komme i kontakt med dig eller vigtige andre.
  • Øg opsynet med dit barn i en periode og vid, hvor dit barn er henne og hvem de er sammen med og lav faste aftaler omkring dette. I nogle tilfælde er der brug for, at man som forældre er hjemme sammen med sit barn i en periode. 
  • Undgå at dit barn har adgang til piller/medicin og i nogle tilfælde også knive mv., som det kan skade sig med.
  • Sæt forventninger ned i forhold til pligter og opgaver i hjemmet i en periode og se på om, der er brug for jeres støtte til fx at rydde op på værelse, lavet lektier, få spist og sovet ordentlig og tilstrækkeligt.
  • I forhold til skole kan der være behov for i en periode at sætte forventninger ned i forhold krav fx i forhold til at komme i skole, lektier og opgaver, mulighed for at kunne trække sig i skolen og holde pause mv. Det kan være en god ide at tale med skolen og/eller klasselæren om dette.
  • At skaffe professionel hjælp er helt afgørende, hvis du er bekymret for, at dit barn kan finde på at handle på selvmordstankerne og et selvmordsforsøg kan opstå i nær fremtid. Man bør altid søge professionel hjælp, hvis et barn har skadet sig selv. Selv om handlingen ikke virker alvorlig, er et selvmordsforsøg altid en slags råb om hjælp og skal tages alvorligt. Er du bekymret for dit barn, så søg hjælp. Det er næsten altid bedre at skaffe hjælp end at vente og se, også selvom dit barn ikke vil have, at du siger det til nogen, at han/hun har selvmordstanker.
  • Vær opmærksom på, hvordan du selv har – det er en svær situation og tungt at bære alene, også som forældre – del det med andre, tal med familie og/eller venner, hvis det er muligt, og søg hjælp, hvis du har brug for det.

Hvem kan du kontakte for hjælp og støtte som forældre
Ved akut behov for hjælp: 
• Ved akut behov for hjælp til dit barn skal du henvende dig til egen læge, lægevagten/ 1813 eller til den døgnåbne Psykiatriske Akutmodtagelse for børn og unge i Glostrup tlf. 3864 3200. 
 
Behov for rådgivning som forældre/pårørende:
• Klinik for selvmordsforebyggelse har en rådgivningstelefonen (tlf. 4012 9850), der er åbent i hverdage 9-14, læg en besked på telefonsvarer ved ønsket opkald.  
• Som forældre/pårørende kan du også ringe til Livslinien på tfl. 70 201 201 (alle dage, kl. 11-04), skrive til deres net- eller chatrådgivning. Flere informationer på www.livslinien.dk.
• NEFOS – netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmordshandlinger, se på nefos.dk, tlf. 2860 3484,
• Psykiatri-fonden: Telefonrådgivningen tlf. 3925 2525 (Man-tors kl.10-22, Fre-søn kl.10-18) Se på psykiatrifonden.dk for flere råd og vejledning, som forældre.
• Børns Vilkår har en Forældretelefon (tlf. 35 55 55 57). Børnefaglig rådgivning til alle forældre og pårørende. Se åbningstider på bornsvilkar.dk
• Bedre Psykiatri tilbyder personlig og fortrolig rådgivning til forældre, se bedrepsykiatri.dk
• PsykoInfo.dk tilbyder rådgivning til pårørende.

Hvis du som forældre selv har brug for professionel hjælp, så kontakt egen læge. Ved behov kan egen læge henvise til behandling hos psykolog (delvist brugerbetaling). Det er også muligt at kontakte din kommune. Du skal ringe til borgeservice i din kommune og spørger efter rådgivning til børn og unge. 
Efter §11 i Serviceloven skal kommunen tilbyde gratis rådgivning til børn og unge, deres forældre, andre personer, der faktisk sørger for et barn eller en ung samt vordende forældre. 

Derfor har du muligheden for at ringe til borgerservice i din kommune:

Albertslund Kommune - Tlf. 43 68 68 68
Allerød Kommune - Tlf. 48 10 01 00

Ballerup Kommune - Tlf. 44 77 20 00
Bornholms Regionskommune -Tlf. 56 92 00 00
Brøndby Kommune - Tlf. 43 28 28 28. 

Dragør Kommune - Tlf. 32 89 01 00

Egedal Kommune- Tlf. 72 59 60 00

Fredensborg Kommune - Tlf. 72 56 50 00
Frederiksberg Kommune - Tlf. 38 21 21 21
Frederikssund Kommune - Tlf. 47 35 10 00
Furesø Kommune - Tlf. 72 35 40 00

Gentofte Kommune - Tlf. 39 98 00 00  
Gladsaxe Kommune - Tlf. 39 57 66 20
Glostrup Kommune - Tlf. 43 23 61 00
Gribskov Kommune - Tlf. 72 49 60 00

Halsnæs Kommune - Tlf. 47 78 40 00
Helsingør Kommune - Tlf. 49 28 28 28
Herlev Kommune - Tlf. 44 52 70 00
Hillerød Kommune - Tlf. 72 32 00 00
Hvidovre Kommune - Tlf. 36 39 36 39
Høje-Taastrup Kommune - Tlf. 43 59 10 00  
Hørsholm Kommune - Tlf. 48 49 00 00

Københavns Kommune 
- Amager - Tlf.: 33 17 23 37
- Brønshøj-Husum-Vanløse - Tlf.: 33 17 47 10
- City-Østerbro - Tlf. 33 17 49 20
- Nørrebro-Bispebjerg - Tlf. 33 17 40 15
- Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave - Tlf. 33 17 55 04

Ishøj Kommune - Tlf. 43 57 75 75

Lyngby-Taarbæk Kommune - Tlf. 45 97 30 00

Rudersdal Kommune - Tlf. 46 11 00 00
Rødovre Kommune - Tlf. 36 37 70 00

Tårnby Kommune - Tlf. 32 47 11 11

Vallensbæk Kommune - Tlf. 47 97 40 00


Redaktør
Charlotte Klitgaard