B103 Døgnafsnit for unge

Kontakt
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg
B103 Døgnafsnit for unge
Bispebjerg Bakke 30, indg. 16B (sekretariat), indg. 16C stuen (sengeafsnittet)
2400 København NV

Sekretær tlf.: 38 64 10 45/ 38 64 10 46
Sengeafsnit tlf.: 38 64 10 43

 Ved ankomst til samtaler rettes henvendelse til sekretær på 1. sal.​​​
 
Ledelse 
Overlæge Maria Deurell​
Afdelingssygeplejerske Hanne Bregnegaard

Skole og undervisningsmuligheder under indlæggelse
I forbindelse med opholdet på afsnit B103 tilbyder vi mulighed for at du/patienten kan få skoleundervisning, hvor undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i dine/patientens forudsætninger, behov og din alder. 
Formålet med undervisningen er at vedligeholde og styrke dit/patientens faglige niveau, være behjælpelige ved afholdelse af prøver og tests samt have kontakt til UU-vejleder. Undervisningen tager udgangspunkt i Folkeskoleloven og i Bekendtgørelse om sygehusundervisning, og skolerne er organisatorisk tilknyttet de respektive kommuner. Gennem undervisningen observeres den enkelte elevs faglige ressourcer og sociale kompetencer. Disse observationer ligger til grund for skoleudtalelse til journal og forældre. Såfremt forældre giver samtykke, sendes udtalelsen endvidere til elevens egen skole. 

Hvem kommer på afsnittet?
Unge i alderen 14 - 17 år som skal undersøges eller behandles for psykiske sygdomme.​

Besøgstid
Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende på afsnittet. Vi har ingen faste besøgstider i Region Hovedstadens Psykiatri. NB! Enkelte afsnit kan dog være undtaget. Spørg personalet på afsnittet, hvis du er i tvivl om noget angående besøg.​
 
Hospitalspræst
Hvis du eller dit barn har brug for at tale med en præst mens I er tilknyttet afsnittet, kan I her finde mere information om hvornår præsten er til stede på Bispebjerg Hospital.

Undersøgelse og behandling
Undersøgelse og behandling foregår i tæt samarbejde med den unge selv og forældrene.​​

 
De unge observeres, undersøges og behandles i dagligdagen i afsnittet, og der tilbydes undervisning i intern skole.​​

 
Undersøgelsen kan bestå af samtaler med den unge, psykiatriske og psykologiske undersøgelser, observationer i afsnittet og skolen samt samtaler med forældrene.

 
Behandlingen kan bestå af miljøterapi, samtaler, gruppeterapi, psykoedukation, fysioterapi, vejledning til den unge og forældre og medicin.

Specielle funktioner

 
Der er 2 dagpladser i afsnittet med fremmøde kl. 8.30 til 15.00 på alle hverdage.​

Fysiske rammer
De 8 døgnpatienter har eget værelse med eget bad og toilet. Herudover er der dagligstue, spisestue og skole samt hjørne med aktivitetsmuligheder. Vi har desuden en have.

 
Afsnittet rummer ikke særskilte faciliteter til forældrene.​

​Informationsmateriale
Velkommen til afsnit B103 Åbent afsnit for unge
Husorden​​

Redaktør