B290 Ambulatorium for spæd- og småbørn

Kontakt
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Glostrup
B290 Ambulatorium for spæd- og småbørn
Nordre Ringvej 69
2600 Glostrup

Tlf. 38 64 07 52

E-mail: RHP-B290@regionh.dk

Ledelse 
Konst. Overlæge Francoise Gautré 

Afdelingssygeplejerske Helle Roesbjerg​

Hvem kommer på afsnittet? 

Spæd- og småbørn i alderen 0-36 måneder, hvor der er mistanke for forskellige former for børnepsykiatriske vanskeligheder og udviklingsproblemer, f.eks. forstyrrelser i regulering af opmærksomhed, søvn, adfærd, forstyrrelse i socialt samspil og kontakt, alvorlige spiseproblemer samt vanskeligheder i samspillet mellem barn og forældre.​

Derudover kan psykisk syge/sårbare gravide og 0-2-årige børn med psykisk syge forældre henvises mhp. den forebyggende indsats.​

Undersøgelse og behandling 
Ambulant undersøgelse og behandling

Børnene undersøges og behandles ambulant. Ved behov kan undersøgelse og behandling finder sted i dagafsnittet.​​​​

Ambulant undersøgelse består typisk af samtale med forældre om barnets udvikling og vanskeligheder, undersøgelser og observationer af barnet sammen med forældre i ambulatorium eller i hjemmet, herunder børnepsykiatrisk vurdering og psykologiske undersøgelser. Typisk indgår en observation hos dagpleje/daginstitution som led i undersøgelsen.​

Personalet er tværfagligt og består af læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgiver og sekretærer. 

Udredning og behandling i dagafsnittet

Formål med dagindlæggelse kan være intensiv udredning/behandling af 0-36 mdr. gamle børn og/eller forældre-barn relation. Forløbet forudsætter, at en af barnets forældre deltager i forløbet 4x/uge fra kl.8-13.​

Alle forløb under dagindlæggelsen starter med 2 ugers undersøgelse, hvorefter evt. behandling tilrettelægges.​​

Børnene observeres i dagligdagssituationer, under leg, spisning - og i samvær med forældre og med andre børn og voksne.​

Barnets kontakt og samspil undersøges ved videooptagelser, og forældrene medinddrages i analyser af barnets adfærd i forskellige situationer, således at forældrene også opnår en øget forståelse af deres barn i løbet af dagindlæggelsen.

Forældrene informeres løbende om resultater af undersøgelser og observationer og de er de vigtigste aktører ved støtte og behandling til barnet.​

Barnet kan desuden observeres i dagplejen/ daginstitution sammen med jævnaldrende.​​

Specielle funktioner​

Højtspecialiseret funktion

Der kan henvises børn med særlig kompliceret spiseforstyrrelser fx børn med behov for sonde, og/ eller særlig kompliceret neuroregulatoriske forstyrrelser.​

Forebyggende indsats rettet mod børn med psykisk syge forældre

Indsatsen kan påbegynde allerede under graviditeten, hvor den kommende familie i tværfagligt samarbejde med fødeafdeling og evt. voksenpsykiatri modtager støtte, vejledning og behandling i forhold til det ventede barn. Støtte og behandling fortsætter efter fødslen med fokus på at sikre barnets fysiske og psykiske trivsel og udvikling samt støtte til positiv udvikling af tidlig forældre-barn relation.​​

Der er mulighed for at deltage i hhv. gravidgruppe, mor - barn gruppe eller far - barn gruppe.

Fysiske rammer

De fysiske omgivelser og aktiviteterne på afdelingen er tilpasset børnenes alder. Hver familie har som udgangspunkt sin egen stue, hvor barn og forældre kan observeres alene, og hvor særlige behandlingsmæssige tiltag kan gennemføres.​​

Afsnittet råder over i alt 8 dagpladser. Der er desuden puslerum, forældresamtalerum og store udendørsarealer med legestativer, sandkasse, terrasse og læ-pladser til barnevogne. ​

Informationsmateriale

Åbningstider for sekretariatet er: Mandag til torsdag kl. 8.00 til 14.30. Fredag kl. 8.00 til 12.00. ​

Ved ankomst til ambulatoriet rettes henvendelse til sekretæren i bolig 10-12​



Redaktør