Et CTP-forankret projekt, som skal undersøge effekt og acceptabilitet ved brug af neurofeedback til traumatiserede flygtninge med svær PTSD, har netop fået bevilget 140.00 fra Lundbeckfonden og 100.000 kr. fra Jaschafonden.
Midlerne fra Lundbeckfonden skal gå til at ansætte Sigrid Hannemose som forskningsårsstuderende fra den 1. september 2018.
"Neurofeedback bruges på evidensbaseret grundlag aktuelt til ADHD og har desuden i senere år vist lovende resultater til PTSD. Der er endnu ikke nogen gode studier på vores område, men der rapporteres om rigtig gode resultater fra nogle af vores samarbejdspartnere i Sydney og Malmø (upubliceret). Vores studie vil således blive det første på verdensplan gode studie på traumatiserede flygtninge og neurofeedback", forklarer forskningsansvarlig overlæge på CTP Jessica Carlsson Lohmann.
Projektet har været planlagt i et godt et år og igangsættes august 2018. Udover Jessica Carlsson Lohmann, står psykolog Erik Vindbjerg samt forskningsårsstuderende Sigrid Zeuthen Hannemose bag projektet.