Jessica Carlsson Lohmann og CTP modtager stor bevilling fra TrygFonden

​TrygFonden støtter det aktuelle randomiserede studie på CTP med 4.623.043 kr.

Vent...

​Den flotte bevilling på mere end 4.6 mio. kr., som Trygfonden netop har bevilget til forskningsleder Jessica Carlsson Lohmann, PC Ballerup, er øremærket projektet "The Effect of Integrating Cross-sectoral Collaboration with the Municipality in Multidisciplinary Treatment of Trauma-affected Refugees"

I projektet undersøges om udbyttet af behandlingen på CTP kan bedres ved et tæt tværsektorielt samarbejde. Det der særligt er fokus på, er kortlægning af den sociale situation hos traumatiserede flygtninge med PTSD som er henviste til CTP. Derudover undersøges hvordan et tæt samarbejde med kommunerne kan være med til at skabe ro og overblik over den sociale situation og forhåbentlig derved give et øget udbytte af behandlingen. Bevillingen sikrer at projektet kan gennemføres med læge, ph.d.studerende Maja Bruhn som tovholder.

"Som forskningsleder på CTP og hovedansøger er jeg simpelthen så stolt og glad over at have fået denne bevilling som muliggøre dette meget ambitiøse forskningsprojekt. Vi forventer, at resultaterne fra dette studie efterfølgende kommer til at kunne anvendes direkte i klinisk praksis, både i forhold til afdækning af eksisterende sociale udfordringer og i forhold til hvordan disse kan håndteres i den ambulante psykiatri. Det tætte samarbejde vi har med kommunerne i dette projekt muliggør desuden vidensdeling mellem psykiatri og kommune som ikke kun kommer dette specifikke projekt til gode", fortæller Jessica Carlsson Lohmann.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor