Midler til e-learning om brug af tolke

​Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, CTP, har netop fået en bevilling, som skal gå til at udvikle e-learning om brug af tolke til medicinstuderende. 

Vent...

​CTP modtog først på sommeren besked om, at der er bevilget 187.000 kr. fra Undervisningskvalitetspuljen på KU til at gennemføre et projekt, som går ud på at lave e-learning om brug af tolke til medicinstuderende. Det produkt, der bliver udviklet, vil efterfølgende kunne bruges af alle klinikere og dermed får en endnu større potentiel målgruppe.

Arbejdsgruppen, som skal stå bag projektet, består indtil videre af følgende CTP-ansatte: Medicinstuderende Rikke Sander Jensen, som har arbejdet med brug af tolke i psykiatrien i sit forskningsår på CTP, ph.d.-studerende Signe Lund Skammeritz og Laura Glahder Lindberg samt overlæge, ph.d. Jessica Carlsson Lohmann. 

Projektet gennemføres i samarbejdet med Centre for Online and Blenden learning ved Københavns Universitet som står for de tekniske og digitale dele af løsningen. Derudover samarbejder CTP med kollegaer ved Columbia University, Centre of Excellence for Cultural Competences.

Vi har selvfølgelig bygget lidt forskning ind i denne produktudvikling for at undersøge den viden som de studerende opnår efter gennemført e-earning. 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor