PC Ballerup flot repræsenteret ved RHP’s forskningsdag

​Onsdag den 29. september var det igen tid til RHP's forskningsdag, og her var PC Ballerup flot repræsenteret 

Vent...

​Rigshospitalets auditorier lagde onsdag den 29. september lokaler til den årlige RHP forskningsdag. Forskningsdagen er en intern RHP-konference for alle ansatte, som har interesse for forskning.

Dagen bød på en stribe spændende posterpræsentationer og oplæg, så her kunne deltagerne dykke ned i de seneste resultater fra forskningen i hele RHP. Forskning, som på sigt kan komme ud og gøre en forskel for patienter og pårørende.

Spændende posters samt oplæg fra PC Ballerup
PC Ballerup stillede med et stærkt hold, som præsenterede forskning fra både Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) og fra Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. 

"Det var en rigtig fin dag fyldt med god information om spændende forskningsprojektet i RHP. Samtidig var det også en vigtig mulighed for selv at kunne fortælle om forskningsprojekterne ved CTP. Jeg synes, at det fremgik tydeligt, at der er en relation og rød tråd imellem forskningsprojekterne samtidig med, at de projekter vi præsenterede også viser et klart blik for hvad fund og resultater på sigt kan betyde for den kliniske hverdagspraksis og patienterne", fortæller Henriette Laugesen, som er forskningskoordinator ved CTP.

Klinikchef Jens Drachmann Bukh betoner vigtigheden af at sikre en god sammenhæng mellem forskning og klinik: "Projekterne fra Psykiatrisk Center Ballerup viser resultatet af et langsigtet arbejde med integration af forskning og klinisk arbejde; det er netop vekselvirkningen mellem forskning og klinik, som både inspirerer og stimulerer det videnskabelige arbejde og styrker kvaliteten af patientbehandlingen." 

Nedenfor følger en oversigt over de bidrag, som satte PC Ballerup flot på RHP's forskningslandkort.

Kompetencenter for Transkulturel Psykiatri - CTP:

Hinuga Sandahl: Mundtlig præsentation: "Sleep and PTSD in trauma-affected refugees. Sleep disturbances as a potential target to enhance treatment outcome"

Laura Glahder Lindberg: Posterpræsentation: "Improving Multicultural Patient-Provider Encounters in Danish Mental Healthcare".

Henriette Laugesen: Posterpræsentation: "Patienters perspektiv på tværsektorielle interventioner der integrerer psykiatrisk behandling og indsatser i målrettet sociale stressorer"

Ida Poschmann: Posterpræsentation:  "Group treatment of PTSD patients with Imagery Rehearsal Therapy (IRT)"


Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery:

Anna Kristine Waldemar: Posterpræsentation: "Samhørighed og brobygning: patienters oplevelser med deltagelse på kurser på Skolen for Recovery"

Tobias Vitger: Posterpræsentation: "The Momentum Trial: The efficacy of using a smartphone application to support shared decision making through patient activation in people with a diagnosis of schizophrenia in outpatient treatment settings: A randomized controlled single-blind trial"

Katrine Risom: Posterpræsentation: "Vi kender jo alle til det med, at der bliver præsenteret en ny model og så forsøger folk at løbe i den retning - Recovery-indsatsen skal komme nedefra, ellers risikerer recoveryat blive en pseudo-kultur"


 




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor