Bedømmelsesudvalget fra Lundbeckfondens Scholarstipendier i Psykiatri har bevilget Rikke Sander Jensen et stipendium, som er øremærket projektet Tolkemedieret psykoterapi med flygtninge og indvandrere, som gennemføres på Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP).
Der er bevilget 120.000 kr. til et stipendium i 12 måneder samt derudover 20.000 kr. til konferencer og anden drift. Rikke Sander Jensen vil derfor være på CTP hele næste år som forskningsårsstuderende, og hun skal i projektet se på betydningen af brug af tolk ved psykoterapi ved at kigge på allerede indsamlede data.