Gå til hovedindhold

​​​​

Verdens største psykoterapistudie af BED åbner for rekruttering

​​HALO-projektet, som undersøger fire forskellige psykoterapiforløb til personer med BED åbner nu op for at personer med BED kan henvise sig selv​.

Vent...

​Frem til sensommeren 2026 rekrutterer HALO-projektet, som drives af Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser (CEDaR) på PC Ballerup, projektet skal inkludere i alt 320 forsøgspersoner.

Det er derfor nu muligt for personer med Binge Eating Disorder (BED) at henvise sig selv til projektet, hvor deltagerne vil modtage én af fire forskellige psykoterapiforløb for denne målgruppe.

Hvis man har kendskab til personer, som kunne være i målgruppen, må man meget gerne informere  om mulighed for deltagelse i studiet.

HALO-studiet undersøger effekt af psykoterapi
I studiet vil effekten af fire forskellige psykoterapiforløb til spiseforstyrrelsen BED blive undersøgt. Formålet er at undersøge hvilket terapiprogram, der er mest effektivt og hvad der virker for hvem. Projektets fire behandlingsarme er af forskellige intensiteter herunder, individuel CBT-E, gruppe CBT-E, digital guidet selvhjælp CBT-E og systemisk-narraiv gruppeterapi (TAU). Studiet er dermed også det første i verden til direkte at sammenligne individuel terapi, gruppeterapi og internetbaseret terapi på tværs af psykiatriske diagnoser. I alt vil studiet inkludere 320 deltagere fra august 2024 og frem til sensommeren 2026. Forløbene strækker sig over 21 uger og de sidste forløb bør dermed være gennemført ved udgangen af 2026.

Der er ikke tale om vægttabsforløb, men et psykoterapeutisk forløb til behandling af spiseforstyrrelsen.

For den enkelte deltager vil forløbet vare 21 uger, og der er et varierende krav om henholdsvis hjemmearbejde og fysisk fremmøde på Psykiatrisk Center Ballerup, afhængig af hvilket af de fire forløb man skal følge.

Sådan gør man, hvis man gerne vil deltage
Hvis man gerne vil deltage i studiet, skal man sende en mail til bal-halo.region-hovedstadens-psykiatri@regionh.dk eller ringe til telefon: 2154 7786. Alle der henvender sig vil blive screenet og udredt af forskerne, så en BED diagnose er ikke et krav for selvhenvendelse, dog skal man kunne genkende sig selv i diagnosekriterierne.

Hvem kan deltage?
For at deltage skal man kunne opfylde følgende kriterier:

  • 18-65 år

  • Taler flydende dansk

  • Opfylder de diagnostiske kriterier for BED (DSM-5 – se nedenfor) (alle sværhedsgrader inkluderes)

 

Hvem kan ikke deltage?

Det er ikke muligt at deltage i studiet hvis man:

  • Har er aktivt alkohol- eller stofmisbrug

  • Har psykotisk lidelse eller tilstand

  • Lider af mani eller bipolar lidelse

  • Har alvorlig grad af klynge b-personlighedsforstyrrelser (dyssocial / emotionelt ustabil / histrionisk / narcissistisk)

  • Har en autismespektrumforstyrrelse

  • Har ønske om selvmord eller høj selvmordsrisiko

  • Er i behandling med vægtabsmedicin (f.eks. Ozempic, Wegovy)

  • Samtidig er i anden psykoterapeutisk behandling i eller udenfor den regionale psykiatri

  • Indtag af simulerende medicin og antidepressive skal være stabilt i mindst 6 måneder

 

Diagnosekriterier: Binge Eating Disorder, BED (DSM-5)

  1. Tilbagevendende overspisninger. Kendetegnet ved:

  1. I en afgrænset tidsperiode (inden for 2-timer), indtages en madmængde, der er klart større end hvad de fleste personer kan spise i samme tidsperiode under lignende omstændigheder

  2. En følelse af at miste kontrol over spisningen under episoden (f.eks. at føle at man ikke kan stoppe eller kontrollere hvad eller hvor meget man spiser)

     

  1. Overspisningerne er ledsaget af 3 eller flere af følgende:

  1. Spiser meget hurtigere end normalt.

  2. Spiser til ubehagelig mæt.

  3. Spise store mængder mad uden at vare sulten.

  4. Spiser alene pga. flovhed over hvor meget der spises.

  5. Væmmelse ved sig selv, foler sig deprimeret eller meget skyldig efterfølgende

  1. Overspisninger giver anledning til betydelig frustration/lidelse

  2. Mindst 1/uge i gennemsnit de sidste 3 måneder

INGEN tilbagevendende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved bulimi

 

 



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden