Patientmaden på Psykiatrisk Center Ballerup

​Det Nordiske Køkken ved Herlev & Gentofte Hospital ønsker at servere velsmagende Patientmad tilberedt af friske og økologiske råvarer​

oeko-logo_soelv_thumbnail.jpg 

 

Al patientmad – lige fra ristet løg, syltede rødbeder, spegepølse til remoulade og agurkesalat tilberedes fra bunden af friske råvarer. Hver dag smagstester vores kvalitetskonsulent dagens menu, så vi hele tiden kan være skarpe på kvaliteten og smag.

Det Nordiske Køkken er opdelt i 5 enheder, som hver især er eksperter på deres område. 

  • Grøntsagsrummet der dagligt håndtere igennemsnit 500 kg friske grøntsager og frugt. Udover diverse råkostsalter, tilbereder de også ristet løg, kartoffel chips og hjemmelavede dressinger
  • Vores to bagere og bagerelev producere dagligt al friskbagt bagværk, som rugbrød, kager og brød. Hver dag bruger vi fx omkring 10 L surdej, bager 550 boller og 60 saftige rugbrød
  • Det kolde køkkens primære arbejde er patientens frokost. Hver dag smører og håndpynter vi sirligt ca. 2400 stykker smørrebrød og piller 500 økologisk æg 
  • Køkkenets to slagtere producerer alt vores kødpålæg selv og laver bl.a. leverpostej, ryger medisterpølse og steger fedtegrever. Som fornyelse af de traditionelle håndværksteknikker, bruger de utraditionelle smagsgivere til kødpålægget - bl.a. brændt porretop og tørret pulveriseret gran
  • Det varme køkken er bestående af kokke, ernæringsassistenter og elever, der dagligt producere patientens varme mad. Selvom tilberedningen foregår i nogle store​ gryder, er der omtanke for hver en dråbe. Om ugen steger vi omkring 3000 frikadeller og koger 300 liter af både havregrød, øllebrød og risengrød. Serveringen foregår ved buffet, hvor patienterne kan vælge mellem to hovedmenuer, suppe samt dessert​

Ugemenuplaner

Frokost

Aften



​​Alt er tilberedt fra bunden!

Redaktør