Patient udgiver digtsamling

​32-årige Theresa Salomonsen er indlagt på det åbne døgnafsnit 8 for rehabilitering på Psykiatrisk Center Ballerup. Hun har altid fundet energi og glæde ved at skrive, og nu får hun udgivet sin første digtsamling.

​Af Nina Flindt Temte

Dine hænder om min hovedskal
ensomhedens rødder i min krop
så kan jeg stå dér
som en dukke med ståltrådsskelet
med stive knæ
med den snørklede hjerne i dine hænder
og pludselig hører jeg stemmen:
knus angstens kakerlak under din støvle
og gå med tunge skridt mod havet!

Sådan lyder et af de digte, som er en del af digtsamlingen "Kast himlen i havet", som Theresa Salomonsen udgiver den 15. september.

Her før udgivelsen har jeg fået lov til at besøge Theresa på døgnafsnit 8. Inden vi går ned på patientstuen, går Theresa hjemmevant ud i afsnittets køkken og sørger for isvand og glas til os. På Theresas stue er det første øjet møder et staffeli, og der står maling og pensler stående klar på det lille bord. Theresa fortæller, at hun altid har været glad for at male, og at hun lige nu er ved at male et portræt til sin veninde, af veninden og hendes morfar.

Jeg sætter mig til rette ved bordet, hvor der ligger et eksemplar af "Kast himlen i havet" og spørger hvad temaet er for digtsamlingen.

"Min digtsamling handler kort fortalt om at vokse op i en religiøs familie og om det hul det efterlader én med, når man som teenager giver afkald på religionen som ramme for sit liv.  Det tab af religion kan fremkalde en masse skyld og sorg, som ikke for alvor lader sig udfylde af hverken mænd, stoffer eller smerte", forklarer Theresa om den røde tråd i digtene.

Forfatter og filosofi
Theresa har en uddannelse fra forfatterskolen med i bagagen, og så er hun i gang med filisofi-studiet på Københavns Universitet.  Hun har været sygemeldt i en periode, men har netop genoptaget studierne, og stiler mod at være færdig om 1½ år.

"Jeg har altid elsket at skrive, og det var derfor oplagt med forfatterskolen. Og min interesse for filosofi fik jeg da jeg var på efterskole og læste Sofies Verden.  Det er især moralfilosofi og politisk filosofi som interesserer mig…tankerne omkring mennesker, hvordan vi organiserer os, og hvad der er rigtigt og forkert", fortæller Theresa om sin interesse for filosofi.

En lang proces
Theresas digtsamling har været længe undervejs. De første digte skrev hun tilbage i 2009-2010, da hun gik på forfatterskolen. Siden har hun skrevet flere digte gennem årene, også i de perioder hvor hun var syg og var indlagt. For et par år siden sendte Theresa så digtsamlingen til forskelige forlag, som efter lang tid meldte tilbage, at de ikke var interesserede. Og så endte digtene i skuffen, hvor de lå et par år.

"Men så kom min veninde en dag og sagde, at nu ville hun altså sende dem til forlaget Korridor, og så ser vi hvad der sker. Og allerede efter en uge vendte de tilbage. De sagde, at de var vilde med den, og gerne ville udgive den", fortæller Theresa om den lange rejse før udgivelsen den 15. september.

En sen diagnose
Som 25-årig blev Theresa i 2011 indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre og diagnosticeret med skizofreni. Theresa fortæller, at hun i virkeligheden allerede oplevede udbrud af sin sygdom, da hun var 18-19 år, og kan nu se at hun allerede som barn var meget psykisk sårbar, men fik altså først hjælp på et meget sent tidspunkt. Siden har hun været indlagt flere gange, når sygdommen tog til, men har i det hele taget følt sig meget alene med sin sygdom. 

For 4 måneder siden blev Theresa så henvist til et 6 måneders forløb på Døgnafsnit 8 for rehabilitering på PC Ballerup, og det har gjort en enorm forskel for hende.

"Jeg var til sidst virkelig desperat efter at få noget hjælp. Jeg blev meget syg hver gang jeg kæmpede med fx eksaminer på studiet. I det hele taget følte jeg, at jeg kæmpede meget uden at komme nogen vegne. Medicinen virkede rigtig godt på mine positive symptomer, så de nu er næsten væk, men jeg var meget træt og angst og manglede energi, forklarer Theresa og fortsætter:

"Jeg er vildt glad for at jeg er kommet her. Her er så dejligt. Det giver mig struktur i hverdagen og jeg har fået mere styr på min døgnrytme. Personalet er rigtig søde og hjælper mig med at komme afsted til studiet og bakker mig op. I det hele taget støtter de mig i at få nogle nye rutiner og gode rytmer i forhold til at komme i bad og andre hverdagsting. Det er rigtigt godt, og der er tid til at få nye rutiner, når man er her i 6 måneder. I det hele taget har jeg fået mere energi og sover mindre. Før i tiden kunne jeg sove 16-20 timer i døgnet. Jeg kunne godt have brugt den her indlæggelse for 1½ år siden, men da anede jeg ikke at den fandtes", fortæller Theresa.

Theresa tilbringer dagene på døgnafsnittet, når hun ikke er på studiet eller har andre aftaler, og hun overnatter der i hverdagene. I weekenderne er hun hjemme i sin lejlighed i Sydhavnen, hvor hun bor sammen med sin kæreste gennem 5½ år, Jan.

Bliver glad af at skrive
For Theresa er det meget vigtigt at skrive. Hun forklarer, at hun elsker at skrive, selv om det også kan være hårdt og gøre ondt, når man tager fat omkring svære emner. Hun forklarer, at hun ikke bruger det at skrive som decideret terapi, men bruger forfatterpennen til at erkende ting om sig selv og om de ting hun oplever.

"Jeg lærer af at skrive, og jeg bliver glad af at skrive. Men de gange jeg har været meget depressiv har jeg alligevel haft svært ved det. Og det har været rigtigt hårdt, fordi jeg ved at jeg får det bedre, når jeg skriver".

Theresa er da også allerede i gang med et nyt skriveprojekt. Denne gang en punktroman som handler om hendes barndomserindringer. En tryg barndom i en religiøs familie, som blev erstattet af frustrerende teenageår, hvor seksualitet fylder og hvor man bare gerne vil være som de andre – hvilket hun oplevede ikke kunne lade sig gøre med religionens mange skrevne og uskrevne regler.

Et af emnerne i Theresas spirende forfatterskab er et opgør og en bearbejdning af sin opvækst og de konsekvenser det også havde for hende at vokse op i en religiøs familie. Theresa  betoner dog, at hun har et rigtig godt forhold til sine forældre.

"Jeg har det rigtig godt med mine forældre. De er meget dejlige og meget varme mennesker, og jeg vil sige at de selvfølgelig er ansvarlige for min religiøse opvækst, men det er nok i endnu højere grad selve kirken som institution som jeg kritiserer med alle de regler og rammer der blev pålagt én. Og så glæder jeg mig enormt meget til receptionen den 13. september i anledningen af udgivelsen, hvor min far deltager, slutter Theresa. 


Redaktør