Socialrådgivere

​Socialrådgiverne​ fungerer som bindeled mellem psykiatrien og den kommunale myndighed i din kommune. Socialrådgiverne kan hjælpe dig med spørgsmål om den sociale, arbejdsretlige og familieretlige lovgivning, og samfundets forskellige hjælpemuligheder, og har samtidig kendskab til psykiatriske lidelsers karakter og prognose. 

Vores opgave er at forebygge og afhjælpe sociale konsekvenser af sygdommen, og at hjælpe dig med at løse disse problemer. Vi hjælper med at reducere sociale problemer, der kan forsinke eller forhindre at du kan blive udskrevet, og medvirker til en stabil udskrivning for at mindske risikoen for genindlæggelse. Vi tilbyder i den forbindelse rådgivning og vejledning af dig og dine pårørende.

Alle socialrådgivere indgår i de tværfaglige behandlerteams for at være med til at sikre, at behandlingen gives i et helhedsperspektiv. Vi sikrer endvidere, at det øvrige personale bliver bekendt med lovgivningsmæssige forhold, der spiller ind på behandlingen. Et særligt fokusområde for socialrådgiverne er indsatsen med at sikre støtte til familier med børn.

Redaktør